Gunnarsen til efternavn?

Turen

Maries synsvinkel*
Jeg har lige sagt farvel til min klasse.
Det føles som om at mine kinder er størknet, for alle de tårer jeg har grædt.
Pigerne er stadig meget kede af det.
De fik lov til at tage hjem, fordi at de græd så meget.
Peter kunne slet ikke få dem til at stoppe.
Så han blev nødt til at sende dem hjem.
Min mobil ringer i lommen, det er min mor.
Jeg gider ikke at tage den for jeg ved hvad hun vil.
Hun vil sige at jeg skal skynde mig hjem fordi at vi skal køre nu.
Men jeg er alligevel hjemme om 2 sek.
Jeg giver min far cyklen.
Han sætter den fast bag på bilen, ligesom alle de andres cykler.
Min mor og Ida sidder allerede klar i bilen.
Ida skriver med Sofie, hendes bedste veninde.
Hvorfor tog du ikke din telefon, da jeg ringede til dig? Min mor vender sig om og kigge på mig.
Fordi jeg vidste hvad du ville! Svarer jeg og klikker min sele.
Hun ryster på hovedet, og vender sig om igen.

Smillas synsvinkel*
Sofie og jeg er taget hjem fra skole.
Vi fik lov til at få fri, fordi at det var så hårdt at sige farvel.
Vi ville gerne have været sammen idag, men vi blev enige om at det var bedst at komme hver til sit.
Så ville det også bare virke som om vi pjækkede.

Maries synsvinkel*
Vi har snart kørt i like 5 timer og er der om lidt.
Klokken er 3 om eftermiddagen, jeg er mega træt.
Man bliver faktisk ret træt af at køre.
Piger, vi er her om 3 minutter, så pak lige jeres ting sammen. Siger min mor.
Jeg gør som hun sagde, og lægger min telefon og slikpose ned i min taske.
Men mor hvilken by skal vi bo i? Spørger jeg, da jeg slet ikke har fulgt med i køreturen.
Vi skal bo i byen Trofors, svarer hun.
Hvaaad! Joker du mor? Spørger jeg.
Nej, hvorfor skulle jeg det? Svarer hun.
Mor, Marcus og Martinus bor i Trofors, svarer jeg med store øjne.
Nå okay, gør de det? Spørger hun og griner.
Jeg skriger.
Hold lige kæft Marie! Råber Ida.
Tal pænt til din lillesøster! Siger Maries far Flemming.
Ida vender øjne og klikker sin sele op.
Vi drejer ind i indkørslen.
Det er en bumpet grussti.
Bilen ryster, og min sodavand vælter ned på gulvet.
Fandens, hvisker jeg og samler den op.
Huset er stort og flot, jeg skynder mig ud ad bilen og ind i huset.
Helle for det her værelse, råber jeg og smider mine kufferter på gulvet.
Ja, spurgt? Svarer Ida og smider sine ting på det ved siden af.
En masse flytte mænd, kommer op på værelset med mine store møbler, så som min seng, skrivebord og skab.
Jeg sætter mig ned på gulvet og begynder at pakke ud..........