Gunnarsen til efternavn?

Mandag

Mandag morgen gør jeg mig klar.
Jeg skal starte i 6. Klasse på skolen i Trofors.
Jeg skal følges med Marcus og Martinus ( mine brødre ) hvis jeg fortæller det til nogen i skolen, vil de sikkert ikke tro på mig.
Jeg har mange nyheder at fortælle Smilla og Sofie, men jeg kan ikke vente til weekenden.
Jeg ringer Smilla op på face time.
De sidder ovre i skolen.
M: Gå lige ud på toilettet jeg skal fortælle noget vigtigt.
SM: ( Smilla )
SO: ( Sofie )
SM: Ja det gør vi.
M: Okay piger er i sikre på at der ikke står nogen og lytter.
SO: Ja self.
M: Piger gæt hvilken by jeg bor i?
SM: Trofors.
M: Ja.
SO: Fedt
M: Jeg har aftalt med Marcus og Martinus at vi mødes med dem.
SM: Det var godt, for vi savner vores kærester.
M: Og så er der lige noget andet.
M: Da jeg pakkede ud fandt jeg et halvt billede, med en dreng der stod med halvdelen af en nyfødt baby i hænderne, vi var inde og blive budt velkommen hos m og M og på Martinus værelse, fandt jeg den anden halvdel.
Jeg fik at vide at jeg er Marcus og Martinus søster.
SO: Hvaaaad!
SM: Whaaat!
SM: Hvor er det vildt!
M: Jahh
SM: Så du er søster til M og M som er vores kærester?
M: Jah
SO: Omg, jeg tror at jeg besvimer om lidt.

Smillas synsvinkel*

Det er fandme vildt!
OMG.
Jeg kan slet ikke have det!
Uha! 

Maries synsvinkel*
Vi lægger på og jeg cykler over til Marcus & Martinus. 
Hej søster, griner Marcus.
Hej bror, griner jeg tilbage.
Gerd-Anne kommer ud og giver mig et kram.
I aften skal jeg sove hos dem.
Drengene tager deres cykler.
Da vi kommer over på skolen, viser de mig hvor jeg skal gå hen.
Ja, du skal jo så gå et par klasser under os, 6. Klasse er herinde, Martinus peger mod et klasseværelse.
De giver mig et kram og jeg banker på døren, drengene har lovet at gå med mig ind.
Jeg er nok lidt meget nervøs.
Kom ind, siger en mandenstemme.
Marcus åbner døren, og der sidder 25 elever og stirrer på mig.
Nå ja, det er så Marie der skal starte i vores klasse, siger en mørkhåret ung mand.
Hvad laver Marcus og Martinus med hende? Spørger en pige.
Oh god Marcus og Martinus, skriger en pige.
Laura bliv siddende! Råber manden.
Laura ser skuffet ud, men sætter sig ned som han sagde.
Kom ind Marie, siger manden venligt og giver mig hånden.
Det er en lang forklaring det med Marie, men vi har tid nok! Siger Marcus.
Kom ind og fortæl, svarer manden.
Marcus og Martinus trækker mig med ind i lokalet.
Ehm, ja........ Marie er lige flyttet til Norge fra Danmark, vi vidste i forvejen, hvem hun var fra Meet' N greet, men så flyttede hun over for os, hende og hendes familie blev inviteret over til os og spise, og der fortalte vores forældre os så, at vi er søskende. Forklarer Marcus.
Fortalte, at Marie var blevet adopteret af hendes falske forældre da hun var 3 dage, fordi at Gerd-Anne havde stress og Kjell-Erik var meget syg. Derfor er Marie altså vores søster. Fortsætter Martinus.
Et gisp lyder ud over hele klassen.
Marcus og Martinus går tilbage til deres klasse, og jeg sætter mig ned.
Jeg kommer til at sidde ved siden af en sød dreng der hedder Alexander.
Han viser mig rundt på skolen, og jeg kommer ned og hilser på skole inspektøren.
Skolen er lille men hyggelig.
Der er ikke så mange børn i klasserne, den klasse der er flest børn i er faktisk den jeg går i, ellers er der kun sådan 11-15 børn i en klasse.
Men i 6. Klasserne havde de åbenbart lavet lidt om på det i år.
Dagen fløj afsted, efter skole skulle jeg starte til fodbold, jeg havde også gået til det hjemme i Danmark, men det var en ret dårlig klub jeg spillede i.
Jeg var lige hjemme og skifte til fodbold tøj, men ellers var jeg ovre ved Marcus og Martinus for at øve mig til vi skulle til træning.
Jeg skulle gå på samme fodbold hold som dem, det var lidt pigenligt, hvis de havde andre fodbold routiner i Norge, og jeg så ikke kunne finde ud af dem.
Kjell-Erik kørte os afsted til klubben.
Der var virkelig mange drenge, jeg kunne ikke få øje på en eneste pige, men Alexander var der også, han vinkede og smilte efter mig.
Jeg vinkede tilbage.
Som forventet stod der en flok skrigende piger uden for klubben, og hamrede på vinduerne.
Inden fodbold træningen, var vi inde i klubhuset og byde velkommen til mig, det gør de altid når der kommer en ny spiller på holdet.
Fodbold i Norge var meget sjovere end i Danmark, trænerne var også dygtigere og kunne derfor lære os mere.
Til sidst skulle vi spille kamp, jeg kom på hold med Marcus, Martinus, Alexander og en masse andre drenge jeg ikke kendte.
Jeg var god, faktisk så god at jeg scorede et mål med dulle tricket.
Efter 10 min. fløjtede træneren kampen af og vi vandt.
Kjell-Erik kom igen og hentede os da vi havde været i bad.
Jeg var så den eneste pige, så jeg havde et helt omklædnings rum for mig selv.
Den aften skulle jeg sove hos dem.
Emma kom løbende mod mig, da jeg trådte ind ad døren, hun ville have at jeg skulle lege MY LITTLE PONY med hende, men hun skulle i seng.
Jeg tog mit nattøj på, og fik lidt at spise.
Jeg skulle sove inde ved drengene i nat.
Vi fortalte spøgelses historier, og derfor kunne jeg ikke falde i søvn.
Martinus holdt mig i hånden, som en rar storebror og det hjalp.
Jeg savner min kæreste, hviskede han i mit øre.
Smilla, sagde han.
Det kan jeg godt forstå, svarede jeg og lagde mig til at sove