Gunnarsen til efternavn?

Kæreste turen

Smillas synsvinkel*
Jeg vågner, ved at vækkeuret ringer, igår faldt jeg brat i søvn, i Martinus favn. Jeg var virkelig træt af at have grædt så meget, efter vores skænderi igår. Martinus lå ikke længere i sengen, hans dyne var slået til side. Jeg tager min telefon op fra gulvet, og kigger på displayet. Kl. er 07:02, hvorfor vågner jeg dog så tidligt, jeg plejer først at vågne omkring kl. 9:00-9:30. Jeg kan høre nogen der skramler nedenunder. Jeg aner ikke hvor Martinus er henne. Jeg trækker i mine morgen tøfler, og går ind mod Sofie og Marcus værelse. Jeg åbner stille døren, den knirker en smule. Men i sengen ligger også kun Sofie, Marcus er også væk. Hvor er de henne? Jeg kommer til at tænke på aftenen igår, og får et stik i maven, Marie ligger stadig ovre i hendes " forældres " hus og sover. Jeg slipper tanken, og kravler op i sengen til Sofie. Jeg rusker blidt i hende.
Hvad laver du? Spørger hun og vender sig om.
Hvor er drengene? Spørger jeg og slipper hendes skulder.
Hvad snakker du om? Hvilke drenge? Sofie sætter sig op i sengen.
Er du helt væk eller hvad? Marcus og Martinus selvfølgelig! Svarer jeg og griner.
Nååå, Ahahaha, jeg er sgu stadig mega træt, griner hun.
Men ved du hvor de er?
Nej, svarer hun.
Igen hører jeg en skramlen nedenunder.
Jeg tror hellere at vi må blive liggende, siger jeg og kravler ned under dynen til hende.
Hvorfor? Spørger hun, og lægger sig ned igen.
Jeg tror at de vil lave en overraskelse til os, det lyder sådan, svarer jeg.
Vi fniser, og lukker øjnene i.

Jeg vågner ved en der rusker i mig. Jeg slår øjnene op. Marcus og Martinus står på hver sin side af Sofie og jeg. Martinus ved min side, og Marcus ved Sofies.
Godmorgen skat, Martinus bukker sig ned og giver mig et kys.
Godmorgen, svarer jeg og giver ham et til kys.
Vi har en overraskelse til jer, svarer Marcus og griner til Martinus.
Hvis i bare komme med nedenunder, siger Martinus, og åbner døren for os, som om at vi var to verdens stjerner, men det er jo omvendt, det er Marcus og Martinus der er det. Jeg giver Martinus et kys på munden, på vej ud af døren.
Drengene fører os nedenunder.
De har dækket bordet fint, og lavet lækker brunch.
Ej hvor fint, siger jeg og Martinus holder om mig.
Ja, hvor har i været gode, svarer Sofie.
Vi sætter os til bords, drengene har virkelig gjort sig umage, der er både scrambled egg, bacon, kogte æg, spejlæg, boller, juice, kakao og en masse tilbehør.
Gad vide om de selv har lavet det? Eller om de har bestilt det på fx. Nemmad.dk Jeg griner lidt ved tanken, det har de sikkert.
Har i selv lavet det? Spørger jeg for at afgøre om de rent faktisk SELV har lavet det.
Ja, vi har selv lavet det, vi stod op kl. 06:00 for at vi kunne nå det, svarer Martinus.
Årghhh, hvor er i søde, svarer jeg og Martinus kysser mig på munden.
Efter vi har spist går vi op oven på og klæder om.
Marcus og Martinus privat chauffør kommer og henter os om 10 min. så vi har lidt travlt. Den store bil med sorte ruder drejer ind i indkørslen, lige da vi er ude af døren. Deres bodyguards hopper ud fra bagsædet, og holder døren til bilen åben for os.
De store mænd med mange muskler, og seje solbriller hjælper os op i bilen.
Hvor vil i hen? Spørger Chaufføren da vi alle sidder klar i bilen.
Vi kigger alle fire på hinanden?
Bare kør os ind til byen. Siger Marcus så.
Vi nikker.
Skal bodyguardene med? Hvisker Sofie til mig?
Det ved jeg ikke? Svarer jeg.
Skal de med? Hvisker jeg til Martinus.
Hvem? Spørger han forvirret.
Bodyguarderne? Svarer jeg og griner, han er så sød.
Ja, det bliver de nødt til, ellers kan vi ikke være i fred for skrigende piger, husk på vi er i Norge,det er her at der er flest skrigende piger efter os, griner Martinus.
Jeg griner til ham, han er så sød!
Men jeg lover at vi ikke skriver autografer og får taget billeder! Siger han og tager min hånd.
Nej det er fint nok, det må i godt! Smiler jeg.
Jeg ved jo selv hvor højt jeg elsker Martinus og hvor meget han betyder for mig, deres fans må have det på samme måde, så selvfølgelig må de få taget billeder med dem, og få autografer.
Men han er min Martinus, og det vil han altid være.