Vi går ind og sætter os. Men Alfred sætter sig væk fra os.
"Hvad er der med ham?" Hvisker jeg til Thor da timen er startet.
"Jeg forklarer senere" svare han. Jeg prøver på at koncentrere mig og følge med. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på Alfred. Timen er slut og Thor tager fat i mit håndled og trækker mig over i hjørnet af klassen.
"Hør.... det er sådan at Alfred... han Øhh... er lidt vild med dig.... meget faktisk" siger Thor og kigger mig dybt i øjnene.
".... Øhh jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal..."
"Du behøver ikke sige noget... bare snak med ham.... plss" siger han.
"O...okay. Jeg snakker med ham efter skole" siger jeg. Ham nikker som svar.
Resten af dagen kan jeg slet ikke koncentrere mig. Jeg går ud i skolegården i håbet om at Alfred er dette. BINGO der var han. Jeg løbet hen til ham.
"Alfred... vent.. Hej" siger jeg
"Hej.."
"Jeg har lagt mærke til noget.."
"Øhh ja.." siger han lidt nervøst.
"Der er bare..., du virker lidt sur når jeg står sammen med Thor"
"Mmm? Jamen kan du ikke se det?!..... jeg er jo vild med dig... fucking vild med dig...." siger han med hævet stemme.
"Det..det.. det vidste jeg jo ikke...... men det er bare jeg har det ikke... på samme måde.." siger jeg. Han kigger ned i jorden..
"Jeg ved det..." siger han og vender sig og går.
Jeg er i chok. Han vidste det. Hvorfor så blive sur. Det giver jo ingen mening. Jeg bliver stående længe jeg ved ikke hvor længe.
"D/N?!" Jeg vender mig om det er Thor
"Hvad lavet du her?" Tilføjer han. Jeg ryster på hovedet og løber ind i ham arme.
"Hvad sket der søde..." spørger han. Vi sætter os på jorden, imens vi krammer.
