Kærlighed gør ondt - Kap. 7

2.2K 44 1
                                    

Kapitel 7

"Chris!" Råbte jeg. "Det er ikke som du tror!!"

"Hvad er det jeg tror? Jeg tror ikke en skid!" Sagde han med en hård stemme

"Jan, sig noget til ham, da!..."

"Ja, hey mand, der skete altså ikke en skid! Tro mig mand!!" Sagde Jan seriøst og kiggede Chris i øjnene

"Det fint. Bar' gå hjem og knep hende! Det gør du jo med alle, så det er fint!"

"Chris!" Råbte Jan

Jeg blev våd i øjnene og kunne mærke det presse på i mit hjerte.

"Hey tag det roligt. Jeg siger ikke noget til din mor, bare knep mand!" Sagde Chris igen

"Chris, tag dig sammen mand!" Sagde Jan

"Rolig, rolig, jeg kan ikke engang lide tøsen. Hun betyder ikke noget for mig så bare gør det du vil!"

Av. Det gjorde ondt. Jeg kunne mærke en knude i mit bryst. Jeg holdt min hånd op foran mig bryst. Pludselig faldt en dråbe vand ud

fra mine øjne. Tårer? Hvorfor gjorde det så ondt. Han var jo bare et røvhul der stod og sagde han var ligeglad med mig.

Men, det er jo det der burde gøre ondt. Jeg begyndte at fælde flere tårer.

"Kristine!" Jan gik over til mig og tog fat om mig. "Du skal ikke tage ham seriøst!"

"Ses, jeg skrider! Ses imorgen" sagde Chris og vendte sig om for at gå sin vej.

Jeg tog Jan hænder væk fra min krop og begyndte at løbe over mod Chris. Jeg tog hurtigt fat om hans håndled og vendte ham med

et om mod mig.

"Hv..!" Fik han lige sagt inden jeg rykkede i ham og trak ham ned til mig. Jeg stod bare der midt i det hele og kyssede ham.

Han gengældte ikke mit kys men afbrød det heller ikke. Stod bare der og kiggede mig dybt ind i øjnene. Helt følelsesløse øjne han

havde.

Jeg afbrød kysset og stod bare der. Vi blev ved med at kigge på hinanden i et stykke tid.

"Chris..." Sagde jeg endelig

"Hvad?" Sagde han stille og roligt mens han stadig kiggede mig dybt ind i øjnene.

"Vil du..", "vil du komme sam...-" blev jeg afbrudt

"Kristin! Kan vi ikke holde en pause?"

Pau-Pause? Hvad? Det mener han ikke vel...

"Chris, hvad mener du?" Fik jeg fremstammet

"Altså, måske ikke se hinanden i et stykke tid.."

"Nej! Nej, Chris! Det vil jeg ikke være med til! Følte du overhovedet ikke noget ved kysset?"

"Følte noget? Kristin, jeg troede bare vi var venner! Ikke mere..."

"Hvad med hyggeaftenen?"

Han skulle til at åbne munden men lukkede den igen og alligevel -

"Kristin, jeg skal hjem til Katherine nu eller flipper hun! Vi ses imorgen!"

Jeg løb over og tog fat om hans arm. "Chris... Jeg beder dig! Lad være med at gå hjem til hende!"

"Jeg..." Sagde han. "Jeg er ked af det!... Men jeg bliver nødt til at gå!"

Han tog min hånd væk fra hans arm og begyndte at gå

"Farvel, Kristy" var det sidste jeg hørte før jeg faldt ned på jorden og begyndte at fælde tårer igen og igen lige efter hinanden.

Jeg kom hurtigt i tanke om Jan og kiggede mig rundt omkring. 'Hvor er han' blev jeg ved at tænke for mig selv. Var han bare gået?

Hvornår? Måske der ved kysset?... Blev jeg ved med at tænke.

Efter at have været kommet tilbage til mig selv gik jeg hjem til Emilie igen. Vi snakkede. Hun undskyldte for ikke at fortælle mig

om Chris. Osv. Lige da, var jeg meget ligeglad med alting! Jeg var egentlig bare ked af Chris havde valgt Katherine frem for mig.

'Rend. Mig. Din. Fede. Taber!'

~~~~

Dagene gik og mig og Chris havde ikke snakket indtil jeg ved fejl hørte noget forfærdeligt på skolen

Jeg gik rundt på gangene med Emilie i pausen og vi gik bare og snakkede da vi pludselig hørte nogen fra kælderen på skolen.

"Har i hørt det?"

"Hvad?"

"Katherine har fortalt at hun gik i seng med Chris!"

'Hva!...'

"Ej hvad! Chris, Chris?!" Sagde en af pigerne

"Ja! Chris, Chris!!"

Jeg hørte ikke mere derefter. Løb bare ind på toilettet mens Emilie løb efter mig. Selvfølgelig blev hun ved med at trøste mig til

jeg holdt op med at græde. Pigerne der havde snakket for havde vist nok hørt mig for lige efter gik de alle forbi toilettet og sagde

"Nå, lille tudeprinsesse- lidt jaloux hva'?" Sagde en af dem

"Det kan jeg egentlig godt forstå!" Sagde en anden. "Hvem ville nogensinde kunne gøre det med en så grim som dig?!" Sagde hun

Og de begyndte alle at grine igen og skred derefter.

Emilie begyndte at trøste mig igen efter mit store tuderi.

Da jeg kom hjem den dag begyndte jeg igen at skrive og ringe til Chris. Jeg fik aldrig nogle beskeder fra ham og han ringede heller

aldrig.

"Selvfølgelig!" Mumlede jeg for mig selv. "Hvem ville overhovedet have lyst til at have noget kørerende med en som mig når de har

sådan en skønhed som Katherine..."

Jeg slukkede min mobil og lagde mig i min seng. Hev dynen over mig og begyndte at tænke. Tænke på Chris' smukke øjne. Smukke

læber.. Hans læber! Hvor kunne jeg bare have kysset ham lige da. Kysset hans bløde og varme læber. Jeg lå og tænkte på Chris at jeg

Ikke engang lagde mærke til at jeg kom til at lukke øjnene i. Jeg drømmede søde og smukke drømme om Chris hele natten.

~~~~~~~

Stem, kommenter, følg <3

Kærlighed gør ondt  [ Love hurts ] 13+Donde viven las historias. Descúbrelo ahora