Kapitel 9
"Chris! Du kom virkelig!" Sagde jeg ud af vinduet
"Skynd dig nu bare at komme ned!"
"Hvordan? Min mor står ude bag ved min dør!"
"Kristine! Hvem er det du snakker med? Du skal ikke sidde og have en samtale på telefonen når jeg siger til skal komme ud!" Kunne jeg
høre min mor råbe fra den anden side af døren
"Ja, det kan jeg høre! Kom ud af vinduet!"
"Hvad? Nej! Er du syg i hovedet?!" Råbte jeg af ham
"Kristine, kom ud nu ellers for du stuearrest! Og det mener jeg!" Kom det fra min mor
"Kris! Jeg griber dig..." Sagde Chris så
"Det mener du ikke vel...? Det kan du jo ikke!"
"Kristy... Stoler du ikke på mig?"
Han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne føle han mente det men ville han nu virkelig kunne gribe mig?
"Okay, her, grib den her først!" Sagde jeg og kastede min taske med noget tøj og andre sager ned til ham
Han greb tasken og nu manglede han kun mig
"Jeg springer!"
"Kris, stol på mig" sagde han så
"Det gør jeg!" Svarede jeg ham
Jeg tog min mobil, min pung, og en overtræknings trøje og satte mig på vindueskammen parat til at springe
"Kristine, du kan bare vente til din far kommer hjem!" Hørte jeg omme bag fra døren af
"Mor vi ses!" Råbte jeg til hende
"Kristine! Hvad i helvede skal det betyde? Kom her ud!"
"Chris... Klar?"
"Kom! Hop!"
Jeg tænkte ikke på det tidspunkt. Gjorde bare hvad jeg følte. Måske var det dumt. Måske smart gjort. Jeg tænkte ihvertfald ikke
lige der. Jeg lukkede øjnene og hoppede bare.
Jeg kunne mærke luften udefra ramme mig. Det var køligt og behageligt. Tror nok der var sol på det tidspunkt jeg kunne nemlig
mærke en varme på.
Jeg faldt ned i noget. Jeg turde ikke at åbne mine øjne. Jeg var bange for at alt stadig ville være sort selv hvis jeg åbnede mine øjne.
Jeg ville ikke... Men gjorde det alligevel.
Chris stod og kiggede mig direkte ind i øjnene. Hans øjne gav en dejlig følelse da han kiggede ind i mine. Jeg kiggede rundt omkring.
Jeg var i Chris' arme. "Kristin?.."
Jeg blev vækket fra mine tanker. "Chris! Du greb mig!" Sagde jeg overrasket
"Jeg sagde du skulle stole på mig! Gjorde du ikke det?"
"Jo selvfølgelig! Blev bare lidt overrasket..."
"Skal vi smutte inden din mor kommer?" Sagde han så
"Jaer!"
Chris satte min taske på knallerten og vi skulle til at sætte os da vi hørte nogen
"Kristine! Hvad fanden tror du lige du laver?!" Hørte jeg. Jeg kiggede hurtigt rundt omkring
Pis. Min mor!
Mig og Chris satte os hurtigt på sædet
"Chris, kør, kør!"
"Chris, du vover lige!!" Kom det fra min mor og hun begyndte at gå over mod os
"Jeg er ked af det. Ses!" Sagde Chris så og startede hans knallert og begyndte at køre stille af sted
"Chris, kom her ellers ringer jeg til dine forældre!"
Han drønede afsted mens min mor begyndte at løbe efter os
Vi begyndte begge at grine af hende. Tænk at hun troede hun kunne løbe efter en knallert.
"Ses moooor!"
"Kristiiin!" Råbte hun efter os
"Chris, er du sikker på det her er en god ide? Hvad med dine forældre?"
"Tag det roligt! De er på arbejde i England og desuden hvis de skulle komme hjem til vores held så har jeg stadig nøglerne til vores
sommerhus!" Sagde han så
"Men stadig... Tror du ikke de ville kunne finde os?"
"Indtil da! Vi vil jo ikke blive væk for altid, vel?"
Jeg kiggede op på himlen. "Næh..."
~~~~~~~~~~~~
I må undskylde den her blev lidt kortere end de andre! Lover at jeg vil prøve at gøre dem længere fra nu af! <3
Hvis der er noget så bare skriv - om det er godt, dårligt, eller hvis der er noget jeg kan gøre bedre!
Tak, alle læsere!! <3<3
ESTÁS LEYENDO
Kærlighed gør ondt [ Love hurts ] 13+
Novela JuvenilKristin var en 17-årig pige som havde et helt normalt liv med den perfekte familie, og gode venner. Hun plejede altid at hænge ud med hendes bedsteven Chris som hun virkelig elskede meget højt men en dag ændrede alt sig. Følte hun måske mere end ven...