Kærlighed gør ondt [ Love hurts ] 13+

Kærlighed gør ondt! - Kap. 24

Kapitel 24

~~ Kristin ~~

Jeg vågnede med et sæt. Jeg skulle lige klemme øjnene i et par gange fordi at mine øjne var blevet for tørre.

"Kristin..." Sagde en dyb stemme.

Jeg kunne mærke en arm rundt om min skulder. Jeg kigge mod min højre side. Der sad Chris.

"Godmorgen, Kristy"

God... Morgen... ??

Jeg kiggede ud af vinduet. Der var helt lyst.

"Hva' ... Hvor er vi henne?" Spurgte jeg uskyldigt som en lille pige der lige er blevet væk.

"Du husker godt at vi kørte i taxa hen til togstationen, ikke også?"

Togstation...

"Jo..."

"Da vi havde kørt i toget i ca. en halv time faldt du i søvn, så da vi nåede hen til den sidste station skulle jeg løfte dig hen til bilen"

"Hvad med vores tasker og alt det?!" Spurgte jeg og rystede mig løs fra hans arme, og blev pludselig helt vågen og seriøs.

"Rolig! De ligger omme bag i bagagen. Vi er på vej til 'vores' nye hjem!" Sagde han

"Vent, hvordan, hvornår?... Hvad?" Sagde jeg og tænkte et øjeblik over hvor dum jeg lige lød.

"Min bror hjalp mig selvfølgelig..." Sagde han og nikkede med hovedet over mod forsædet.

Jeg kiggede bag forsædet. En fyr, måske i tyve-femogtyve års alderen. Han havde brunt hår, og blå øjne. Lige som Chris. De kunne sagtens have været tvillinger. Så meget lignede de hinanden. Men man kunne selvfølgelig godt se forskel alligevel.

"Dav!" Sagde en dyb stemme. Meget dybere end Chris' stemme.

"Øh... Hej!" Sagde jeg ret forbløffet.

Jeg satte mig på bagsædet igen, tilbage hos Chris. Jeg kiggede op på ham. Han smilte ned til mig.

"Chris, du havde aldrig fortalt mig at du havde en bror. En storebror!"

"Chris siger i det hele taget ikke særlig meget, og når han gør, siger han kun ting der får piger til at græde!" Sagde den dybe stemme igen og man kunne høre ham grine lige efter.

Han havde et sødt grin. Det mindede mig om at jeg aldrig havde hørt Chris grine.

"Nej! Jeg tænkte bare at det måske ikke var så vigtigt!" Forsvarede Chris sig selv.

"At det måske ikke var vigtigt! Jeg har kendt dig hele mit liv! Hvorfor fanden skulle det ikke være vigtigt for dig at fortælle om din bror bare en gang i hele dit liv?! Jeg føler mig så dum nu! Omg! Chris!!"

"Hey, lad nu vær' med at skændes. I skulle jo forestille at starte et nyt og godt liv sammen med hinanden!" Sagde broderen igen.

"Jeg skændes ikke! Det er hende der bliver sur over sådan en lille ting! Har jeg ikke ret?" Sagde Chris og begyndte at lyde som et muggent lille barn der ikke kunne få hans vilje.

"Hold da kæft mand!" Mumlede jeg.

"Skal jeg smide jer begge ud af bilen nu, og sp må i selv finde vejen hjem igen!"

Jeg bestemte at jeg ville stoppe der, så jeg vendte mig 90 grader og lagde mig op af bildøren så jeg kunne ligge ned og tage en lille lur. Jeg lå lige så godt da mit ben blev skubbet ned fra sædet. Jeg åbnede øjnene.

"Er du en doven ged?! Du har lige sovet i så lang tid. Styr dig!" Sagde Chris.

"Chris, din ko lort! Du bestemmer ikke om jeg må sove eller ej!"

"Jo, for jeg er ældre end dig! Er mere moden! Ved mere end DIG! Så jo, jeg bestemmer rent faktisk over dig!"

"Chris!!" Råbte jeg og rejste mig og smed mig selv over ham i bilen, og begyndte at rive ham i håret.

"Arv, forhelvede! Bitch!" Råbte han i smerte

"Hvad kaldte du mig?! Bitch?? Fuuck dig!" Sagde jeg og kunne mærke at jeg snart ville miste kontrol og dræbe ham. Jk. Men han gjorde mig virkelig sur.

"STOP!" Blev der råbt.

Mig og Chris rettede os hurtigt op på sædet. Jeg kiggede nervøst på ham men han kiggede bare ud af vinduet.

"Jeg mener det! Det er sidste advarelse! Når vi når hjem skal der ikke være den slags ballade. Det pisser mig totalt af! Sidste gang jeg siger det!" Sagde Chris' bror meget alvorlig og kiggede mig direkte ind i øjnene i det lille spejl der sad ved bilruden.

Vi holdte øjenkontakt i et par sekunder. Til sidst blev jeg rød i hovedet og kiggede ud af vinduet til venstre for mig. Chris' storebror lignede ham for meget. En anden version af Chris... Bare mere.. Ældre, moden... , og lækker. Var det forkert af mig at tænke?... Jeg prøvede i hvertfald at tænke på noget andet men i sidste ende begyndte jeg at tænkte på om han havde en kæreste, og hvordan mon det ville være at kramme ham... Kysse ham.. Eller måske.. Noget andet mere intimt. Jeg rødmede mere.

~~ Chris ~~

Jeg kiggede ud over vinduet. Hvorfor skulle jeg tage mig af min sure mugne bror? Det gad jeg fandme ikke. Hvorfor skulle jeg??

Jeg hadede allerede min bror, hvordan skulle jeg kunne at holde ud at leve med ham de sidste par måneder? Jeg skulle i hvertfald bare holde ud indtil at Kristin blev 18. Så kunne vi finde vores eget sted at bo sammen. Måske blive gift... Hvis hun ville.

Jeg vendte hovedet over mod min anden side. Jeg kiggede på Kristin der kiggede mod min bror.

'Hun synes sikkert allerede at han er irriterende' tænkte jeg.

Jeg blev hurtigt overrasket. Hun begyndte at blive rød. Rødmede hun? Nej vel?! Ikke på grund af min bror... Vel?

Jeg kiggede frem og tilbage mellem min bror og Kristin...

Hun kiggede pludseligt væk mod vinduet men jeg kunne sagtens se at hun blev tomat rød i ansigtet. Det var så tydeligt at se.

...

Kristin.....

~~~~~~~~~~~~~~~

Kapitel 24 <3 Done! <3

Håber i kan lide den. Skrev den hurtigt lige færdig så i kunne få lov til at læse videre.

Manga tusind tak for at i læser min bog. Det er jeg SUPER glad for! Det betyder mega meget for mig, så... Tak! <3<3

---

Husk at stemme, kommentere, og følge hvis i ikke allerede har gjort det! ;)

Loves,

HarumaMiuraFan <3