Always Be Mine - M.G

41 // Surprise

Ligepludselig kan jeg ikke føle, mærke eller hører mere?!

~ En uge efter ~

Martinus synsvinkel.
Idag har Lena lægget på hospitalet i en uge. Hun lægger i koma, efter det Clara gjorde. Og det hele er min skyld. Hver eneste dag har jeg siddet hos hende, i håb om at hun ville vågne. Jeg fik forresten også tværet Clara ud, og Clara det er så hende pigen der slog Lena. "Martinus vi skal hjem nu." Siger far, og lægger en hånd på min skulder. "Okay.." mumler jeg, og rejser mig. Inden vi går ud, kysser jeg Lena på panden. Vi kører hjem, og jeg går direkte op på mit værelse, og smider mig i min seng. Sådan har det været den seneste uge. Jeg falder stille i søvn..

Næste morgen.

Lena's synsvinkel.
Jeg har hørt alt hvad Martinus har sagt. Det med at det var hende pigen som kyssede ham, og ikke omvendt. Jeg har mærket hver eneste gang han har kysset min pande, eller min kind. Idag er dagen. Dagen hvor jeg skal vågne. Jeg åbner øjnene, og denne gang lykkedes det faktisk. Jeg sætter mig op, og kigger rundt i værelset. Skal man ikke trække i en snor eller noget, hvis en læge skal komme ind? Jeg kigger til siden, og der er faktisk en snor. Pragtfuldt. Jeg trækker i den, og efter nogle sekunder kommer en sygeplejerske ind. "Hej Lena. Er du klar til at blive udskrevet?" Smiler hun, og kommer hen og fjerner nogle af de slanger jeg har fast til min krop. Det har jeg slet ikke lagt mærke til. Hun giver mig mit tøj, og jeg skifter. Jeg snupper min mobil, og hun følger mig med ned til et slags skrænt. Jeg bliver udskrevet, og stiller mig ud på parkerings pladsen, hvor Emil, Jonas, og Lisa vil hente mig. En bil stopper foran mig, og jeg sætter mig ind. Jeg siger Hej til dem, og vi kører hjem. "Du går ind på Martinus værelse, fordi han kommer hjem lige om lidt." Siger Emil. Jeg nikker, og vi går alle ud, og ind i deres hus. Jeg tager mine sko af, og går ovenpå. Jeg sætter mig på stolen, og kigger ud af vinduet. Jeg hører hovede døren smække, og nogle tramper op af trappen. Jeg kigger over mod døren. Døren åbner, og Martinus kommer ind. Han får store øjne, da han ser mig. Jeg rejser mig op, og vi løber hindanen i møde. Han græder ned i min skulder, imens han trykker mig ind mod ham. "Nuurgh!" Er der nogle der siger bag os. Vi trækker os, og kigger hinanden i øjnene. Vi står i en slags trance, hvor der kun er mig og ham. Og selvfølgelig skal den ødelægges af Marcus, Ahah. "Så kys dog forhelvede!" Siger han, og de andre griner af ham. Vi kysser, og der bliver klappet. Vi trækker os, og vender os mod de andre. "Nu må du godt, Emma." Siger Gerd-Anne, og Emma løber mod mig. Jeg tager hende op på mine hofter, og krammer hende. Hun hopper ned igen, og løber ud fra værelset. "Tager du med hjem?" Spørg Emil. Jeg nikker. Jeg giver Martinus et hurtigt kys, inden jeg smutter nedenunder med de andre. Vi går hjem, og jeg går op på mit værelse. Jeg smider mig i sengen, og nyder den dejlige følelse af at lægge i min egen seng.

Næste morgen.
Jeg vågner ved at en solstråle irriterer mit øje. Jeg åbner øjnene, rejser mig sløvt op fra min seng, og trasker hen til mit skab. Idag bliver det bare nogle boyfriend jeans og en sort thrasher hoodie. Jeg tager min mobil, og ser at klokken er 9:31?! Jeg kommer jo for sent i skole! Ved du hvad? Jeg tager sgu en chill dag. Skole er for tabere. Ej, men jeg hader skole. Min mobil ringer? Og det er et ukendt nummer? Jeg tager den, og en bekendt stemme høres i den anden ende. "Hej Lena. Det er mig, Emil." Jeg tager hastigt telefonen ned fra øret, og trykker på den røde knap. Jeg smider min mobil i sengen, og kigger et kort øjeblik ud i luften. Jeg sætter mig ved mit klaver. Jaer, jeg satte det op da vi ordnede mit værelse. Jeg begynder at spille "One last time", og synger med.

I was a liar
I gave in to the fire
I know I should've fought it
At least I'm being honest
Feel like a failure
'Cause I know that I failed you
I should've done you better
'Cause you don't want a liar

And I know, and I know, and I know
She gives you everything,
But, boy, I couldn't give it to you
And I know, and I know, and I know
That you got everything,
But I got nothing here without you

So one last time
I need to be the one who takes you home
One more time
I promise, after that, I'll let you go
Baby, I don't care if you got her in your heart
All I really care is you wake up in my arms
One last time
I need to be the one who takes you home

I don't deserve it
I know I don't deserve it,
But stay with me a minute
I swear I'll make it worth it
Can't you forgive me?
At least just temporarily
I know that this is my fault
I should've been more careful

And I know, and I know, and I know
She gives you everything,
But, boy, I couldn't give it to you
And I know, and I know, and I know
That you got everything,
But I got nothing here without you, baby

So one last time
I need to be the one who takes you home
One more time
I promise, after that I'll let you go
Baby, I don't care if you got her in your heart
All I really care is you wake up in my arms
One last time
I need to be the one who takes you home (la li he)

I know I should've fought it
At least I'm being honest (yeah)
But stay with me a minute
I swear I'll make it worth it, babe
'Cause I don't wanna be without you

(Oh)
So one last time
I need to be the one who takes you home (who takes you home, babe)
One more time
I promise, after that I'll let you go
Baby, I don't care if you got her in your heart
All I really care is you wake up in my arms (wake up in my arms)
One last time
I need to be the one who takes you home (yeah)

One last time
I need to be the one who takes you home

"Wow.." jeg vender mig om, og ser Emil stå med åben mund. "Lena du har virkelig et talent!" Siger han. Jeg kigger forlegent ned i jorden. "Jeg kom egentlig for at sige at Martinus er her." Siger han, og træder et skridt til siden. En Martinus med verdens chamerende smil. Jeg bliver lige pludselig trist? Jeg tænker på da jeg blev mobbet, men hvorfor? Emil lukker døren, og Martinus kommer hen til mig. "Hey? Er der noget galt?" Siger han, og sætter sig på hug foran mig. "Jeg kom bare lige til at tænke på da jeg blev mobbet.." siger jeg stille. "Det skal du ikke gøre, skat!" Siger han, og tager min hænder. Han kigger mig i øjenene, og nusser blidt mine håndflader. "Du har et meget bedre liv nu! Du har dine storebrødre, Lisa, Marcus og Squadet som elsker dig!" Siger han. "Du har mig.."

Halløj! Sorry for at jeg ikke har været så aktiv! Har simpelhen ikke haft tid!
~Mathilde