Always Be Mine - M.G

52 // Marathon 5/10

Martinus lægger armene om min mave.

Resten af eftermiddagen går med at hygge og se Netflix.

~Om aftenen~

Vi sidder stadig i Lisa og Marcus seng, og snakker. "Jeg kommer om lidt." Siger Lisa og rejser sig og går ud. Jeg lagde mærke til at hun havde et tomt blik i øjnene. Jeg rejser mig hurtigt og løber efter hende. Jeg kigger til begge sider og ser at hun løber ned mod stuen. Jeg løber efter hende, og ser at hun løber ud til poolen. Hun hopper ned i den og tager fat i kanten og holder sig nede. "Lisa!" Skriger jeg og hopper ned i poolen. Jeg tager fat om hende og løfter hende op til overfladen. Hun er heldigvis ikke besvimet. "Hvad laver du?!" Siger jeg og kigger hende i øjnene. "Du ved Emil og Liam ikke?" Jeg nikker. "De er bedste venner, og er ude efter mig. Liam har så lige skrevet at de vil dræbe mig hvis jeg ikke blev kærester med en af dem. Så derfor tænkte jeg at jeg kunne drukne mig selv, istedet for at blive stukket ned." Siger hun. Det sidste siger hun lavt. "Men du ved at vi altid vil være her for dig! Og vi skal nok klarer dem!" Siger jeg og trækker hende med ind i et kram.

"Nu går vi ovenpå og tager noget tørt tøj på." Siger jeg, og vi går op af poolen. Vi går indenfor, og ovenpå på. "Du skal ikke sige noget til Marcus!" Siger Lisa, og kigger seriøst på mig. Jeg nikker. Lisa går ind på hendes værelse og jeg går ind på mit. Jeg skifter hurtigt tøj, og går ind til de andre.

"Hvorfor var i begge helt våde?" Spørg Marcus. "Lisa skubbede mig i poolen, og jeg rev hende med." Siger jeg og sætter mig imellem Martinus ben. Han lægger sine arme om min mave, og nusser den. Jeg læner mig tilbage så mit hovede lægger på Martinus brystkasse. Vi begynder at snakke igen, og jeg falder stille i søvn efter noget tid.

Jeg mærker at nogle løfter mig op, og bærer mig derefter et andet sted hen. Jeg bliver lagt i noget blødt, og en person tager mine bukser af. Nu har jeg det ikke så varmt længere. Jeg åbner stille øjnene og ser Martinus som kigger ned på mig. "Bare sov igen." Siger han og nusser min kind. Jeg nikker langsomt, og rykker mig træt længere ind mod midten. Martinus lægger sig ned ved siden af mig og putter noget dyne på ham og mig. Jeg vender mig mod ham, så jeg lægger på siden og kigger på ham. Han lukker sine øjne og vender sig med ryggen mod mig.

Jeg kigger bare på hans ryg. Jeg er ikke træt mere, og selvom jeg prøver at sove kan jeg bare ikke. Jeg lægger mærke til at Martinus rykker på sig, og rejser sig derefter op. Han går ud fra værelset. Jeg rejser mig op og tager nogle bukser på. Jeg lister stille efter ham, og ser at han går ud på vores fælles altan. Marcus står der ude og drejer derefter hovedet. Jeg stiller mig sådan så de ikke kan se mig, men jeg men jeg kan se dem. "Hvorfor skulle jeg komme her ud?" Spørg Martinus. "Jeg har måske følelser for Lena.." siger Marcus, og kigger ned. A hvad har han?! "Du kan sguda ikke være forelsket i min kæreste!" Råber Martinus. Marcus tysser på ham. "Der er ikke nogle der skal hører det!" Siger Marcus lavt. Martinus skal til at slå Marcus, men jeg løber hen foran Marcus og stopper Martinus. Jeg tager fat om hans mave og presser ham bag ud. "Rolig nu." Siger jeg. Jeg kigger op på Martinus som ser godt og grundigt sur ud. "Marcus, løb ind på dit værelse og bliv der!" Siger jeg. Han nikker og løber ud fra altanen. Martinus løber frem så jeg slipper ham, og løber efter Marcus. Jeg løber efter Martinus, og ser at han sidder på Marcus mave. Martinus giver Marcus en lussing, og de begynder at slås. Jeg løber ind på Marcus og Lisa's værelse, og vækker Lisa. Hun sætter sig forvirret op. "Drengene slås, hjælp mig med at få dem væk fra hindanen." Siger jeg kort. Hun nikker og vi går ud fra værelset. Marcus og Martinus slås stadig. Den ene er blevet lidt surere end den anden. Jeg nikker til Lisa, og hun tager fat om Marcus som sidder på Martinus mave. Hun river ham væk og Martinus sætter sig derefter hurtigt op. Jeg tager fat om ham, og holder ham nede. Han ser stadig skide sur ud. Lisa for revet Marcus ind på deres værelse og låser derefter døren. Martinus rejser sig og banker derefter hårdt på deres dør. Jeg tager fat om hans arm, og river ham med hen til vores værelse. "Bare lad mig være, okay?!" Råber Martinus, og går ind på værelset. Jeg skal til at gå ind, men han lukker døren og låser den. Jeg sukker hårdt og skal til at banke på, men stopper mig selv. Det må han selv om. Jeg går ind på værelset med den ene seng, og lægger mig i den. Jeg tager dynen over mig, og kigger lidt ind i væggen inden jeg falder i søvn..

~Næste morgen~

Jeg vågner af mig selv. Jeg åbner stille øjnene og sætter mig op. Jeg har ikke min mobil, så jeg kan ligesom ikke bruge den. Jeg rejser mig og smutter nedenunder. Jeg laver en kop te, og imens jeg venter tænder jeg tv'et og ser noget der er der på.

Min te er færdig så jeg går over og henter den, og sætter mig igen i sofaen. Jeg drikker min te imens jeg ser tv.

"Lena? Hvorfor sidder du her?" Siger en person. Jeg drejer hovedet og ser Lisa. "Eftersom Martinus valgte at blive skide sur og låse sig ind på vores værelse, har jeg ikke mine ting, og derfor sidder jeg her." Siger jeg. Hun nikker. "Er der mere te?" Spørg hun. "Ja, i kanden der." Siger jeg og peger på kanden på køkkenbordet. Hun går derover og laver sig en kop te, og kommer derefter hen til mig. Vi snakker bare og sådan.

Jeg hører en  masse råben og et stort brag. Jeg kigger med store øjne på Lisa. Vi sætter synkront vores te fra os og løber ovenpå. Marcus og Martinus slås igen.. Jeg tager fat om Martinus som sidder øverst og river ham væk fra Marcus. Jeg sætter mig på hans mave, og holder ham nede. Jeg kigger ham i øjnene og han kigger mig i øjnene. Han tager fat om mig og skubber mig væk. Marcus sidder på gulvet og holder sig for sin pande. Drengen lider forhelvede. Martinus skal til at springe på ham, men jeg stiller mig ind foran Marcus så han på en måde er beskyttet. Jeg tager fat om Martinus arm og hiver ham med ind på vores værelse. Jeg lukker og låser døren. Martinus stiller sig foran mig og kigger ned på mig.  "Fuck nu af, og lad mig gøre hvad jeg vil." Hvæser han og giver mig dræber blikket. "Martinus.. Han er helt sikkert ikke forelsket i mig!" Siger jeg. "Ehh jo spasser!" Siger han. "Hvorfor skal vi altid komme op og skændes om en lille bitte ting?" Siger jeg og krydser armene. "Fordi du sådan en kæmpe idiot!" Siger han. "Støttende ord fra ens kæreste, det må jeg sige." Siger jeg. "Åhh hold dog kæft! Jeg må jo ikke en gang gøre hvad jeg vil!" Råber han. Jeg går forbi ham, tager min kuffert og min mobil og går mod døren. "Jeg tæller til ti ude fra døren. Hvis du ikke kommer, sover jeg på det lille værelse og vi er færdige!" Siger jeg og går ud fra døren. "1." "2." "3." "4." "5." Jeg begynder at miste håbet. "6." "7." "8." "9." Tårerne har fundet sig vej ned af mine kinder. "10.." jeg smider mine ting fra mig og løber grædende hen til Marcus og Lisa's værelse. En ting er sikkert. Jeg vil hjem nu!