Kidnappet, red mig - Marcus og martinus❤️

3// 'mareridt'

*mareridt*

De andre gik ud af bilen. Jeg pustede ud, og gik tungt ud i bilen. Jeg så ned i jorden og lagde min hånd op i mit hovede og så lod den glide ned igen. Marcus så det og lagde en hånd på min venstre skulder. "Martinus, vi behøves ikke hvis du ikke ville, vi kan jo gøre det imorgen," sagde han beroligende. "Bliver du sur hvis det bliver imorgen vi går ind i huset!" Sagde jeg stille. "Nej, selvfølgelig ikke, for nu skal vi jo bare hygge," sagde han og Udbryd med et smil. Jeg nikkede og kiggede på ham. "Hvem kommer først i vandet?" Sagde jeg klar. Vi gjorde os klar. "3, 2, 1, GO!" Råbte vi, vi løb så hurtig vi kunne ned mod vandet, vi smidt vores klipklapper og løb ud i vandet. Jeg kom først fordi Marcus falde på vejen da han tog sine klipklapper af. "SÅDAN!" Råbte jeg og grinte. "Jaja.." sagde Marcus og rullede med øjnene. Jeg vendte ryggen til Marcus og smilte for mig selv, hver gang jeg vender ryggen til får han mig ned under vandet. Marcus hoppede ud efter mig, men jeg flyttede mig så han faldt ned i vandet med et gigantisk plask. Han havde en arm over vandet og bevægede den hurtigt. Det betyder vist han er ved at drukne. Jeg skyndte mig og tage fat i hans hånd. Han trækkede mig nedenunder vandet og stalde sig selv op. "Kold, ikke ogs'?" Grinte Marcus. Jag stalde mig op igen. "Du.. Marcus??.." spurgte jeg og fik en klump i halsen. "Hvad så?" Spurgte han og kiggede bekymret på mig. "Se lige der, manden har en pige og de går ind i huset.." hviskede jeg så han ikke kunne høre det. "Hvad?" Sagde han og rullede med øjnene, han hader når jeg gør det. (Det er derfor jeg gør det, Ahah) "ham der manden tager pigen i det hus vi var i tidligere, mon de bor der?" Spurgte jeg så han kun kunne høre det. Han holde sig for munden og kiggede på dem. "Vi tjekker det imorgen.. lige nu er jeg for bange.." sagde Marcus og kiggede ikke væk. "Kylling!" Grinte jeg og gik op ad vandet og mod dem. "VENT PÅ MIG MARTINUS!" Råbte marcus og løb mod mig.Pigen kiggede vist på os, vi kunne ikke se hende så godt, de var langt væk. "Marcus vi udspioner dem!" Sagde jeg sten sikker og løb mod skoven. Marcus nikkede og løb med.

Vi gemte os bag en busk. Jeg kiggede på pigen, hun er virkelig beskidt. Marcus kiggede på manden som trækkede hende med ham. De gik ind i huset. Mon hun har opdaget os? "Martinus?" Sagde Marcus og kiggede på mig. Han sagde det meget lavt. "Hvad?" Hviskede jeg. "Der var en familie der mistede sin datter for 12. År siden, mon det er hende de mistede?" Hviskede Marcus. "Nej.. det er det ikke, det kan ikke være sandt," sagde jeg og holde mig for munden "Det er jo hende der blev kidnappet,". "Ved du hvad?" Sagde Marcus drillende. "Hvad?" Sagde jeg forvirret. "Du skylder mig 200 kroner!" Sagde han og grinte. "HJÆÆÆLP!" Råbte en oppe fra værelset. Vi kiggede på hinanden. Vi listede ind i huset. "Martinus.. jeg ved ikke om det er en god ide, det her," hviskede Marcus. Jeg rystede på hovedet og gik oven på. Eller jeg listede. Jeg åbnede stille døren op til et mørkt rum, der var en pige og en mand. Manden truede pigen med en kniv ved halsen. "Slip den kniv!" Befalede jeg. "Hvorfor skulle jeg?" Smilte manden ondt. "SLIP DEN!" Råbte Marcus. Manden gav slip på pigen og gik mod os.. med kniven. "Hold kæft!" Sagde han med en hæs stemme og gik tættere og tættere på Marcus.. "Martinus.. løb!" Sagde han. Han stod op af bækken og kniven var meget tæt på hans hals. "Kom," sagde jeg til den fremmede pige. Jeg tog hende i hånden og løb. "ARRH" skreg Marcus. Jeg gav slip på pogen og rystede manden rundt. "HVIS DU RØGER MIN BROR DØR DU!" Råbte jeg. Manden gav slip på kniven og den lande på min fod.. av. "AVVVV" råbte jeg med tårer i øjnene.

*mareridt*