"Følsom"

98 1 1
                                        

(Skolen sluttet)

Jeg sagde farvel til Lola og løb hen til Martinus. Jeg krammede ham af glæde. "Du og Lola er venner, var?," sagde han blidt. "Jep, det tror jeg da," grinte jeg stille. "Klassens dronning kan lide dig, du er heldig," smilte han sødt. "Jaja," grinte jeg. Jeg Kom i møde med Martinus's smukke brune øjne. Han lænede sig frem mod mig. "Kom så," afbryd Marcus surt. "Kom," sagde jeg til Martinus og følgede efter Marcus.

(Hjemme hos Marcus og Martinus)

"Hej igen," grinte jeg da vi kom ind af døren. "Hejsa," svarede Gerd-Anne afslappet. Marcus gik surt forbi Gerd-Anne. Han styrtede grædende ind på værelset. Han smækkede døren i og skreg. "Hvad sker der?," spurgte hun bekymret. Jeg trak på skulderene. Jeg kiggede på Martinus. Han så ked af det ned i gulvet. En tåre løb ned af hans kind. "Martinus?," spurgte Gerd-Anne bekymret. "Ha..han drillede mig lidt, jeg gjorde gengæld med at.. at gøre ham til grin foran hele skolen," Udbryd han grædende. Jeg kiggede surt på Martinus. Jeg var skuffet. Jeg var godt nok på toilet den tid, men hvordan kunne der ske så meget på så kort tid?

"Martinus! Du ved jo han er følsom, i er ikke hel som hinanden," sagde Gerd-Anne skuffet. Han nikkede stille. Han farede op på Marcus's værelse. De talte vist. Jeg kiggede på en væg, hvad skulle jeg ellers lave? Martinus kom glad ned igen, sammen med Marcus.

Forever together.Hikayelerin yaşadığı yer. Şimdi keşfedin