Forever together.

'Hænge ud med martinus' del 2

"Hvad skal vi så lave?," spurgte jeg forelsket i Martinus. "Lad os se tv," sagde Martinus svarede han stille. "Kedeligt," sagde jeg og gabte. "Tag en løbetur?," spurgte han mig så. "Neeej, vi playing football," grinte jeg og tog en fodbold op i hånden. "Jeg vinder," sagde Martinus og grinte. "Du er så dum," sagde jeg for sjovt. Jeg tog fodbolden under armen og farede ud af værelset og ned af trapperne. Jeg blev stoppet af Emma. "Er du Martinus's kæreste?," spurgte hun ligeud. Jeg blev helt rød i hovedet. Jeg skyndte mig at kigge på Martinus. Jeg gik næsten i panik. "Nej Emma.. nej," grinte Martinus akavet. "Nå, men hvad hedder du så?," spurgte Emma venligt. "Jeg hedder Maya, hyggeligt at møde dig i virkeligheden," grinte jeg stille. Hun forstod vist ikke min joke. Hun gav mig et underligt blik, okay, jeg må indrømme mine jokes er ringe. Martinus stod i baggrunden og var lige ved at dø af grin. "Ej.. Martinus da," sagde jeg forskrækket. Martinus flækkede af grin. Han falde ned på gulvet. "Je... hjælp," grinte han. Han rullede rundt nede på gulvet. Til sidst rullede han en i en hylle, eller et bord. Der stod et glas på hvilket han væltede. Det gik i stykker. "Maaaaaaartinuuuuuus?," spurgte hans mor nok. "Run," sagde Martinus og løb forskrækket ud af døren.

Jeg kiggede underligt men løb med. "Hvor skal vi hen?," spurgte jeg forpustet. "Et sted jeg ville vise dig," sagde han, han var ikke engang forpustet. "Man du er i god form," stoppede jeg op. Martinus stoppede op og vendte sig rundt. Han drikkede lidt af en flaske vand han havde. "Mig.. have.. mig have den vand nu," stønnede jeg hurtigt. "Ja.. okay, jeg har drukket af den men okay," grinte han. Jeg rev flasken ud af hans hånd og drak en masse vand fra flasken. Jeg ved godt Martinus havde drukket af den, men hvad så? Jeg gav ham den tilbage igen. "Du er ikke forpustet mere," sagde han og puffede mig på skulderen. "Du er så dum," svarede jeg stille. Martinus begyndte at løbe igen. Jeg løb hurtigt efter ham.