Hvad fanden vil Smilla Jeg gør tegn til, at vi skal stoppe. Vi stopper og jeg går ud af bilen. Jeg tager telefonen op til øret. Smillas skingre stemme høres i den anden ende: "Er du stukket af?" Siger hun med hånlig stemme "Næ. Jeg kunne bare ikke holde til den billige parfume du bader i." Siger jeg irriteret. Et fornærmet gisp lyder i den anden ende. "Jeg vil bare lige spørge om du har hørt det" siger hun "Hørt hvad?" Spørger jeg nysgerrigt "At jeg har fået dem allesammen!" Siger hun hårdt. Jeg er mundlam "Ja, både Malte, Lasse, Frede, selv Noah! Og selvfølgelig Jacob" siger hun og der bliver alt sort. Jeg når at tænke alle alverdens grimme tanker.
-Jeg føler mig svimmel. Fucking idioter. Jeg kan selvfølgelig ikke vælge, hvem de knalder, men jeg troede de hadede dem. Det gør mest ondt. At de vidste, hvad hun er for en person. At de vidste hun havde ødelagt mine første år i skolen. At hun ydmygede mig, hver evig eneste dag. Det vidste det. Jeg ryster. Det har de bare af at forklare.
Jeg sætter mig ind i bilen igen og gør tegn til at vi kan fortsætte. Marcus skal til at åbne munden, men jeg stopper ham med at ryste på hovedet. Jeg Martinus' hånd af ren refleks.
Vi er kommet tilbage til hotellet. Marcus og Martinus bor på værelse 367. Vi låser op. Jeg ligger mig i midten i den store seng. Marcus ligger sig på min højre sidde og Martinus på min venstre. Vi ender med at se en eller anden komedie.
Min øjenlåg bliver tunge og jeg falder langsomt i søvn.
Jeg gnider mine øjne og ser mig omkring. Martinus har en arm omkring mig.
Jeg kigger ned af mig selv. Jeg ligger i en hvid lang t-shirt. Ihvertfald ikke min.Drengene sover stadig så jeg lister stille ud på badeværelset. Jeg kigger mig selv i spejlet. Det bliver en lang dag, men giver fandme ikke op. Jeg er ikke den lille pige længere, som satte sig ned på gulvet og græd, hver gang tingene ikke lykkedes. Jeg bliver stående.
Jeg går ud på værelset igen. Marcus har sat sig op og sidder kigger ned i sin mobil. Han kigger op og ser på mig og lyser op i et smil.
Jeg lister hen og sætter mig ved siden af ham. Jeg finder min telefon.
Jeg tjekker instagram og ser et indlæg, som Smilla har lagt ud af hende og Jacob og for at sige det mildt så vold snaver de. Og så er der billeder af Malte og Gabrielle. Det er egentlig sødt.
Og så er der et med Lasse og Smilla, hvor Lasse kysser Smilla's hals.
Og billederne fortsætter. Jeg mærker en kvalme stige op. Jeg løber ud til toilettet. Jeg brækker mig. Jeg sætter mig med ryggen mod væggen. Prøver at slette billederne fra min harddisk, men de bliver ved med at poppe op."Tømmermænd?" Marcus står i døråbningen "Nej, jeg drak ikke noget igår. Jeg så bare nogle billeder det er ikke noget" siger jeg og kigger væk, "men jeg er ret sulten. Fik kun morgenmad igår, men det var dog ikke det"
"Fortæl mig det" siger Marcus og sætter sig ved siden af mig. Jeg viser ham billederne.
"Wow" siger han bagefter, jeg erklærer mig enig. Vi sidder og snakker i nok 20 minutter, da Martinus begynder at pusle. Han sætter sig søvnigt op og spejder efter os, da han ser os igennem døren til badeværelset, hvor vi sidder op af væggen. Han sender os et mærkeligt blik, men trækker på skuldrene."Kan en af jer gå op og hente mit tøj?" Spørger jeg. De melder sig begge to da jeg kun har hvid t-shirt på.
Martinus synsvinkel:
Vi er på vej op for at hente tøjet til Madison. Marcus rækker hånden ud og banker på døren. Der høres skridt, og nogle, der sukker. En dreng med uglet hår åbner døren. Jeg kender ham som Noah "Hey, vi skulle hente noget tøj til Madison" siger jeg, Noah træder til side og lader os komme ind.
Der ligger en pige, der ligner Smilla og en dreng i en seng. Vi går bare lige forbi. Drengen jeg genkender som Jacob, springer op af sengen og farer over til os. Han har kun boxershorts på, men det rør mig overhovedet ikke "Skrid med jer" hvæser han "Vi går lige om lidt" siger Marcus og vi går over til kufferten "Ik rør hendes ting" snapper han. Jeg går derover og siger til Marcus han lige finder noget tøj. Jeg stiller mig overfor Jacob "Vi skal bare hente noget tøj til Madison" siger jeg roligt. Han træder et skridt nærmere "Hvad har i lavet?" Siger han hårdt "Sovet. I modsætningen til jer" siger jeg roligt. Jacob spænder i kæben.
Han skal lige til at slå ud efter mig, da Marcus kommer hen og river mig tilbage. Han har tøj i hånden. En lyshåret dreng kommer ud med det, jeg formoder er Madison's toilettaske. Jeg smiler til ham "Tak" Vi går mod døren da Jacob siger "Sig til hende, at hun skal komme tilbage" Jeg vender mig om det samme gør Marcus "Hun kommer tilbage, hun havde bare brug for et sted og sove, og så har hun det lidt svært efter et opkald igår" siger Marcus, jeg slår ham stille på skulderen, da det nok var lidt for mange informationer. Vi er ude af døren, før jeg siger "Vi ses"
Vi står foran den tunge trædør. Madison skulle være derinde, men ingen kommer når vi banker på. Vi havde heldigvis nøgle med så vi får låst os ind. Hun sidder ikke sengen, så jeg regner bare med, at hun er på toilettet, men døren står åben. og Madison ligger på gulvet. Bevidstløs.
Læs dette
NÆSTE PART BLIVER BARE EN HVOR I SER ALLE ROLLERNE,
ESTÁS LEYENDO
girls can do everything
FanficHun spiller for drengene. Hun er en af dem. Madison Johnson spiller fodbold på drengeholdet. De tager til et cup i Bergen. Her møder hun to drenge. To verdenskendte drenge. Og lad os bare være ærlige, livet går ikke helt stille med drenge som dem...