girls can do everything

19{} Fødselsdag på hospitalet

Mini-Marathon 2/2

"Idag er det Maddys fødselsdag, hurra hurra huuuraaa"
Jeg vender mig i sengen og gnider mine øjne, alle drengene står der samt min mor og Mads alle er der undtagen Jacob, men jeg er er egentlig ligeglad. Det betyder ingenting, jeg havde drømt om Natalie i nat.

De er gået og sidder sikkert og regner med, at jeg kommer ned i restauranten, men jeg tager et par sorte jogging bukser på, en hvid top og min grå sweater med lynlås på. Går ind på badeværelset og gør det man nu gør på et toilet og sniger mig ud af døren. Kommer helskindet ud fra hotellet. Jeg har en taske med, hvor der er min pung (med penge) min telefon og min macbook.
Jeg fanger en taxa og er på vej til hospitalet. Jeg stopper lige på vejen og køber mig og Natalies yndlings is, gæt hvilken. Oreo is. Jeg køber også en pizza. Min morgenmad.

Jeg går ind på værelset, hvor hun ligger og ligger mig ved siden af hende. Tænder computeren finder Beverly Hills 90210 og åbner pizza bakken.
Det var lige sådan her det skulle være eller ikke i en hospitals seng og heller ikke med en bevidst løs Natalie ved min side, men med hende det var sådan det skulle være.

Martinus's synsvinkel:

Marcus sprang ud af sengen i morges. Det viste sig så, at det var fordi Madison har fødselsdag. Han fik jaget mig med og vi sang for hende.

Lige nu sidder vi og venter på hende nede ved bordet eller de andre gør jeg sidder med min telefon. Madisons tvilling er oppe og kigge efter hende, jeg tror han hed Mads? Han kommer løbende tilbage "Hun er der ikke" siger han nervøst. Jeg slukker telefonen. Hvad hvis der er sket noget? Nej, Martinus nej, hun er ligegyldig. Du er her kun fordi hun er Marcus' ven. Hendes mor ser tænksom ud, hun ser overhovedet ikke skræmt eller bekymret ud "Var hendes Macbook der?" Spørger hun. Mads ryster på hovedet "hendes telefon, hendes pung?" Spørger hun "Nix" siger Mads
"Jeg ved hvor hun er" siger Madisons mor som jeg ikke kender navnet på. Lidt spooky dog. 

Madisons synsvinkel:

Jeg er halvvejs i mit fjerde Beverly Hills 90210 afsnit da det banker på døren. Jeg har fået spist lidt Pizza og er ikke igang med isen endnu.
Min mor komme ind, jeg sukker, men håber hun ikke hører det. Bag hende kommer alle de andre, selv Martinus er her. Mærkeligt, jeg kigger mistroisk på dem "hvad laver i her?" Spørger jeg

"Det er din fødselsdag skat, du kan ikke forvente, at vi bare vil lade dig sidde her" siger min mor med sin i dette her tilfælde irriterende mor stemme "men det er det jeg helst vil" siger jeg og tager Natalies hånd. Jeg har det lidt stramt over, at alle kigger på Natalie. Det er måske også lidt mærkeligt, at jeg ligger i en seng med hende, selvom hun er bevidstløs.

Min mor har stadigvæk ikke givet op, men det har jeg heller ikke. Jeg bliver ved Natalie.
"Skat, du er nød til at forstå det, vi vil bare fejre di-" siger hun men jeg afbryder "Jeg bliver her." siger jeg. Min mor sukker, Mads kommer over samt Marcus. Jeg kan se Martinus bare står og ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv. Jeg vender mig i sengen og ser på Natalies smukke ansigt, jeg sætter serien på pause og kigger på min mor. Helt ind i øjnene "Jeg forlader hende ikke, hun har altid været der for mig. Hvis du ikke vil have det så hold fødselsdag uden mig!" Siger jeg og krydser mine arme "Skat, jeg vil dig bare det bedste" siger hun og prøver sit bedste jeg-er-mega-betænksom-blik .Jeg hader det blik "Hvis du vil mig det bedste så lad mig blive her" siger jeg bedende. Min mor sukker, kigger på Mads, der nikker helt vildt "Okay, men vi har dine gaver med. Jeg havde på fornemmelsen, du var her og at du ikke ville med tilbage. Sååååå tillykke min skat" siger hun og krammer mig. Jeg smiler og giver Natalies hånd et klem. Vi går dog ud af lokalet. Det er for mærkeligt at åbne ved siden af hende, som bare sover. 

Mor har nu fået slæbt gaver med ind og man skulle tro hun var mangemilliardær. Den første gave hun kommer med er en kasse. Jeg er ikke typen, som elsker gaver, jeg har aldrig kunne lide tanken om at folk bruger penge på mig.
Jeg åbner kassen og et sødt syn møder mig, den sødeste lille hvalp med de mest lysende øjne. På et billede. "Ja, man må jo ikke tage hunde med på hospitalet. Han er i bilen. Jeg kigger overrasket op på min mor, som bare storsmiler "Åhhhh, tusind tak!" Siger jeg og giver hende et kram. Jeg forstår ikke, at hun har givet mig en hund, hun har altid sagt nej til, at jeg måtte få en "Mød King" siger hun og smiler. (se King foroven)

Sengen er varm. Jeg ser i øvrigt Beverly Hills 90210 igen.
De andre er taget hjem. Jeg kigger på Natalie der stadig ligger med lukkede øjne sikkert inde i det skørreste drømmeland fuldt med enhjørninger og regnbuer. Det ville være typisk Natalie.

Hun vågner snart. Jeg har ikke været bekymret de sidste par dage. Jeg har bare haft en mærkelig følelse. Som om alt bare var uvirkeligt. 

Martinus kom idag. Nok på grund af Marcus. Han så ihvertfald ikke ud til at nyde det. Nar.