girls can do everything

29{} Farvel til dig også

Min telefon afspiller videoen for tredje gang for Martinus. Der bare sidder som forstenet og kigger på skærmen. Astrid er nedenunder for at ringe til sin mor eller sådan noget fukct up.

"Kan jeg lige snakke med ham?" spørger Marcus da han bare har siddet og kigget ud i luften de sidste fem minutter. Jeg nikker og trækker Natalie med udenfor. Inden jeg går ud af døren sender jeg et bekymret blik mod Martinus. Det er sgu også lidt synd. Han må være total splittet.

Nåå.. Jeg kigger over på Natalie, altså det er os der skal lave aftensmad åbenbart.

Naive røvhuller.

Natalie kigger også på mig, og jeg ved med det samme hvad hun tænker på.
Taco!

Drengenes yndlings, kæft hvor er i geniale!

Nedenunder står Astrid som sagt og taler i telefon. Regnbue-Lort! Det er hvad hun er. Ha!

Hun opdager os da vi træder ind i køkkenet, hun giver os straks et sarkastisk smil som jeg glad returnere. Hun kan bare vente sig! Martinus sidder nok stadigvæk i chok over at hans englekæreste kunne finde på at fornærme nogle så groft.

•••••••

Jeg står og skærer agurker ud da Marcus træt kommer ind i køkkenet "Faldt du i søvn?" Spørger Natalie grinende. Marcus ryster bare på hovedet og sætter sig sløvt ned i stolen "Hvad skete der?" Spørger jeg og ligger kniven fra mig. Det lød drabeligt. Marcus rykker på sig "Han har bare siddet og kigget ind i væggen nogle gange mumlede han ord som. Hende. Mig.Hånd. Fodbold. Og sådan fortsatte han, men det var kun sådan noget selvom jeg prøvede at få ham klar i hovedet" Han sukker og gnider en hånd gennem håret.

Jeg vender mig om og skærer agurken igen. Alt var fint før Martinus blev en idiot, og før Astrid fucking kom midt i det hele.

Et suk forlader min mund og jeg hælder agurkstykkerne i en skål.

Martinus har ændret sig så meget og jeg ved ikke hvorfor, det hele er så forvirrende og jeg forstår ikke noget, udover at jeg er sygt god til at skære agurker! Ha!

Vi får endelig lavet maden færdig "MARTINUS DER ER MAD!!" råber jeg. Der kommer bare en døende hval lød derfra "DER ER TACOS!?" Straks hører jeg et bump der nok betyder han er rullet ud af sengen og nogle skridt. Tacos hjælper altid. Smart ass lige her!

Jeg kigger ned et bekymret blik over på Martinus der næsten er ved begrave sig i sin mad. Astrid sidder og prøver at komme i kontakt med ham, men han ignorere hende. Tilsidst fnyser hun og vender blikket tilbage mod sin mad.

For første gang får Martinus lidt liv i øjnene. Han venner blikket mod Astrid og sender hende et borende blik. Jeg tror han har besluttet sig.

"Kan jeg ikke lige snakke med dig?" Spørger han.

Martinus' synsvinkel

Astrid rejser sig og går med mig ud i gangen. Tænk at hun kunne! Det er jo sindssygt!

"Hvad er der galt, Tinus-skat?" Spørger hun, den stemme der havde altid gjort mig glad, men det var åbenbart bare en helt masse løgn!

•••••••

"Mee-een...Tiiinuus" tårerne løber ned af Astrid, min ekskæreste..
Jeg var nødt til at slå op med hende. Jeg gider ikke flere falske. Smilla var også bare en lille falsk Rolling der var ude efter at gøre andre jaloux.

Jeg fnyser og går hen og åbner hoveddøren. Astrid sender mig et dræberblik inden hun pigesurt stamper mod døren "Farvel Martinius! Skrid ind til dine handicappede venner!" Hvæser hun. Jamen farvel til dig også...

FUUUUUCKIII! JEG HAR TRAVLT PÅ DET SENESTE!!🙏🏻😱

Så fik vi endelig sat Astrid på plads hva?!

Hvad syntes i?!