girls can do everything

35{}Bulder Basse & Zombier

"Åhh Bulder basse!" Siger jeg og kaster mig i armene på den bamse jeg købte i en souvenir butik længere nede af gaden. En meget organiseret souvenir butik vil jeg lige sige. Bulder. Jeg har døbt den Bulder. Verdens bedste navn.

Den store bløde bamse omfavner mig. Efter Marcus' og min snak igår har jeg set anderledens på tingene. Som om alle i Gunnarsen familien er nogle stinkende humørsvingende bavianer. Ingen kan beslutte sig om de er glade ,sure ,triste eller om de skal hade mig. For Kjeld-Eriks vedkommende er det nr 2. Gerd-Anne tog hjem med Emma igår. Hun var ellers en dejlig lille glædesspreder.

Buhhh huuu.. Jeg kigger med et dræberblik op på bamsen. Hvorfor er familien Gunnarsen sådan her? Hvis det fortsætter så sætter jeg på det næste fly til Trondheim og ser det bare Adiós til dem.

Jeg ved ikke med jer, men jeg har det sådan at jeg vil ikke behandles som skidt. Det har jeg det sjovt nok skidt med. Aha. Min humor er bare klasse hva?

Natalie den lille bananrøv ringede her til morgen og spurgte om jeg havde set en sød fyr! En sød fyr? Jeg har andre problemer. F. Eks. At hele familien Gunnarsen banden er en flok enhjørningeskidere. Samt Martinus han undgår mig for vildt. Og han holder åbenbart også med sine forældre. Hvad sker der!?

Jeg har det! De er blevet hjenervasket for stygt! Det et det. De er blevet til to hjernevaskede tvillinge zombier!

Zombier er dumme.

Men ind imellem kan de da også være søde Kan de ikke? Jeg håber. Gunnarsen-zombier er også meget bedre end normale zombier. Tskk. Jeg sidder og er ved at skide grønne grise! Hvorfor kan de ikke bare være sig selv!?

De går rundt og er som om jeg er luft!? Og så er de enige med deres forældre?! De skulle jo være de der oprør teenagere der ville gøre alt for at beholde deres venskab med mig! Det eneste de har snakket til mig Idag er "vent her" og klokken er 21:32, men ved i hvad det spil kan jeg også spille.

----

Samtale: Natalie, Madison

Madison: "Jeg er seriøst ved at skidde grønne grise. Det er uffateligt., de ignorere mig bare totalt. Som om jeg ikke er andet end luft."

Natalie: "Giv mig dem i røret så skal jeg nok ordne dem"

*jeg griner lidt ved den bemærkning. Hun har altid gerne ville beskytte mig

Madison: "jubii. Endelig en der vil sætte de bananrøve på plads"

Natalie:"Seriøst Maddy? Bananrøve?"

Madison: "natty, jeg har så Mange af dens slags ord der passer"

Jeg griner da jeg kan høre Natalie gør det.

Natalie:"men seriøst sig til hvis jeg skal komme og banke dem"

Madison:"det skal jeg nok. Ser om jeg overlever."

Natalie:" Bayy.. Mus"

Madison:"Adios..my darling"

Og så sluttede den samtale. Jeg vender mig om og møder Martinus' forvirrede øjne. Han hørte det hele. Hele min lille samtale med Natalie, men som sagt jeg kan også spille dette spil. Jeg vender blikket mod vinduet i lobbyen og lader som om jeg ikke har set ham. Som om han ikke er andet end luft.

Ikke andet end luft for mig, for verden, og for alle. Jaer Martinus Gunnarsen det føltes ikke rart vel? Nej det gør det ikke. Og sådan har jeg følt i dage. I dage dig og din regnbueskidende familie bare har ignoreret mig. Ignoreret mig ved bordet. På gangen, på gaden. Så føler man sig godt nok som ingenting.

Men som sagt Martinus Gunnarsen jeg kan også spille dette spil, og nu er det min tur.

VI ER NÅET FREAKING 1 FUCKING TUSIND!!

Jeg elsker jer allesammen for sindssygt! Jeg kan slet ikke beskrivelsen følelse i kroppen ligenu. Derfor er jeg også ufattelig ked af at jeg ikke opdaterede onsdag og lørdag, men jeg har været syg og ikke haft overskud. Men så får i et tidligt afsnit her!

I ER FANTASTISKE!🥑💙
Det er helt ufatteligt. 27k i reads og 1 freaking tusind i stjerner eller hvad nu man kalder det. Jeg er ovenud lykkeligt. Jeg føler mig som en enhjørning!

EN MILION MILLIARD TAK TIL JER ALLESAMMEN!🙏🏻💪🏻😱