Just His Girfriend (M.G)

Kap. 56 // Kærestebrevet

1000000000 TAK FOR 7,4k LÆSERE!!!! JEG ELSKER JEEERRRR!!!

Jeg trak stien til loftet ned, og slår den ud. Så kravler jeg op, og tænder min lommelygte. 

Jeg ved at heroppe et sted, står der en kasse, hvor der står 'Esther'. 

Da jeg endelig finder den, har jeg ret stort besvær med at få den hen til stien. Og endnu større besvær med at få den ned. 

Det ender med at jeg tager en stol, stiller mig på stien, løfter kassen ned og stiller den på stolen. 

Så klapper jeg klappedimsen op, og bærer kassen ind på mit ret så nedpakkede værelse. 

Det er helt underligt. For bare to måneder siden troede jeg at jeg først ville flytte hjemmefra når jeg var over tyve. 

Jeg puster støv væk fra kassens låg, og åbner den. Det første jeg ser er en skotøjsæske der er malet blå. 

På toppen af den blå kasse står der med sort skrift: 'må fårst åpnes nårj då blær vågsen kh marcus'. Det ligner noget en syvårig har brugt en hel eftermiddag på at skrive pænt. 

Den første ting er en lille pakke, man normalt får når man er i en smykkebutik og har købt en halskæde, armbånd eller at par øreringe. Æsken er helt sort, med guldskrift på toppen.

Da jeg åbner den ligger der et par øreringe der er formet som et M. Så er der sådan nogle små sten rundt om. De er ikke specielt kønne, men jeg elsker dem, fordi de er fra syvårige Marcus. 

Det næste er to billetter til et cirkus. Jeg mindes at Martinus og Gerd-Anne også var med, og det var DET FEDESTE, at komme i cirkus, efter en otte årig's hjerne. 

Det næste er et kærestebrev. Udenpå står der 'fra marcus til esther'.

Jeg folder langsomt papiret ud, og begynder at læse. 

'Kære esther, vil du være min kæreste?" og så er der tre felter, hvor der står; 'Ja', 'Nej', og 'Måske'.

Jeg kan se at jeg, for elleve år siden, havde lavet et kryds i ja. Jeg begynder at grine, og griber ud efter min telefon der ligger på min seng. 

Jeg skal lige til at ringe op til Marcus, da det ringer på døren, og jeg ved med det samme at det er Marcus. 

Da jeg når ud til trappen, sætter jeg mig på gelænderet og rutsjer ned. 

"Vi har været kærester i 11 år!" griner jeg, da jeg åbner døren. Marcus kigger underligt på mig, og tager sine sko og jakke af. 

Da vi kommer op på mit værelse, viser jeg ham kassen og brevet. 

Da han læser brevet, begynder han at grine. Imens tager jeg øreringene på, og smiler stort til ham da han kigger på mig. Marcus begynder at grine igen, læner sig ind mod mig, og kysser mig. 

Så kigger vi på resten af tingene i kassen, får sorteret tingene i flyttekassen, og pakket det sidste ned. 

"Vi flytter snart Marcus." smiler jeg, og ligger mit hoved på hans skulder. 

"Ja, det er lige om lidt."

-------------

Har i set at jeg har lavet nyt coverbillede? Jeg har også ændret coverbilledet på 'Just His Bestfriend', og det er i samme stil som det her. Hvad synes i? <3

OG TUSIND TAK FOR 7,4K LÆSERE, DET HAVDE JEG SERIØST ALDRIG REGNET MED! <33333333333333

Jeg synes der sker alt for mange gode ting i historien, så.. (:< 

Be prepared.