Kap. 5 // "Skrid."

723 18 12
                                    

"Skat! Marcus er her." 

"Sig at jeg er syg. Eller at jeg ikke gider snakke med ham. Eller at jeg er død.. Et eller andet!" jeg presser min pude ned over hovedet.

"Undskyld Esther.." siger mor så. Og døren går op. Jeg smider puden hen af gulvet på mit værelse. 

Jeg vender mit hoved mod døren og ser den største idiot i verden. 

"Skrid." jeg vender hovedet væk og kigger ud af vinduet. 

"Hvad er det jeg har gjort?" Marcus lukker døren kan jeg høre. 

"Hvad du har gjort?!" vreden stiger op i mig. 

"Hvorfor er du så skide sur på mig?!" Marcus hæver sin stemme lidt og træder tættere på sengen kan jeg høre. '

Jeg sukker bare og lader være med at svare.

"Esther snak nu med mig! Altså jeg har savnet dig og jeg er lige kommet hjem fra tour."

"Ja det kan jeg sgu da godt se." svarer jeg bare uden at værdige Marcus et blik. 

"HVAD ER DET JEG HAR GJORT FORKERT?!" råber Marcus.. Hvad?

"Du slog op med mig. Over en sms." 

"Hvad? Nej jeg har ikke. Hvad snakker du om?" tårene begynder at løbe ned af mine kinder.

"Jeg kan ikke engang vise dig det fordi jeg kylede min telefon ind i væggen så nu er den i stykker.."

"Esther for fanden.." Marcus sætter sig på sengen og finder sin telefon frem. Han går ind på vores beskeder.

"Jeg har altså ikke sendt en besked hvor jeg skrev at jeg ville slå op." Marcus slukker sin telefon og kigger på mig. 

"Men der var en fan der spurgte om hun måtte låne min telefon for at se hvad klokken var.. Hun havde den telefon i lidt for lang tid.." mumler Marcus. 

"Undskyld Marcus.." og nu græder jeg endnu mere.. Gard.. Hvordan kunne jeg være så dum?!

Marcus sætter sig hen ved siden af mig og trækker mig ind i et kram. 

"Esther din idiot.. Jeg ville aldrig slå op med dig.. Især ikke over en sms.." Marcus trækker min dyne henover mig og trækker mig ned og ligge.

"Okay.." græder jeg.. Marcus stryger sin hånd over min ryg og så ligger vi bare der uden at sige noget.

"Er du sulten?" spørger Marcus efter sådan ti minutter.

Jeg ryster på hovedet. Det er længe siden jeg har været sådan sulten.. 

"Okay, men det er jeg. To sekunder." 

Fem minutter senere kommer Marcus tilbage med en skål æbler og vinduer. 

"Er du slet ikke sulten?" spørger Marcus, kaster et par vindruer op i luften og griber dem alle sammen med munden. 

"Nej ellers tak.." jeg vil ikke fortælle det til Marcus.. Ikke endnu..

------------

<3

Just His Girfriend (M.G)Donde viven las historias. Descúbrelo ahora