Just His Girfriend (M.G)

Kap. 7 // 95%?

Lige nu er jeg ude og løbe fordi det længe siden.
Selvom mor siger at jeg ikke må fordi hvis jeg taber mig bare tre kilo mere bliver jeg indlagt.
Jeg har bare ikke tid til at skulle komme i form igen!
Min rute er på godt 10 kilometer og bagefter skal jeg lave noget styrketræning.
Gruset bag mig knaser og en dreng løber op på siden af mig.
Jeg prøver at løbe lidt hurtigere fordi sådan noget er virkelig akavet.
Og så indhenter han mig bare igen. Hva' fanden?
"Hvad hedder du?" Spørger han. Okay.
"Det har jeg ikke tænkt mig at fortælle dig." Han griner kort og kigger lige frem for sig.
"Okay smukke.", "du skal ikke kalde mig smukke!" Vrisser jeg irriteret og drejer ind på en anden sti i håbet om at slippe af med ham.
Men han følger med. Pis.
"Og hvad hedder du så?" Spørger jeg halv irriteret.
"Hvis du siger dit navn skal jeg nok fortælle dig det."
"Det er da totalt moviestarplanet agtigt." Jeg rynker på næsen og drejer ind på en ny sti. Og han følger efter.
"Jeg hedder Jonas." Siger han efter lidt tavshed.
"Okay 'Jonas' hvordan ved jeg at jeg kan stole på dig?" Han griner igen. Styr dig menneske.
"Hvorfor skulle du ikke kunne stole på mig?"
"Fordi du er fuldstændig fremmet og jeg kender dig ikke." Jeg sætter farten lidt ned fordi vi er løbet hen til en ret mudret meget stejl skrænt.
"Du kan stole hundrede procent på mig." Jeg skæver til ham og kigger så fremad igen.
"Må jeg få dit nummer?" Wtf? Hvad tænker knægten på?
"Nej! Og ved du hvad jeg skal også til og hjemad." Jeg drejer ret skarpt rundt på hælen og glemmer selvfølgelig at stien er mudret så jeg falder lige på røven og slår hovedet ned i jordet.
Og så husker jeg ikke mere.
Jonas synsvinkel
"Nej! Og ved du hvad jeg skal også til og hjemad." Hun drejer rundt på hælen og glider i mudderet.
Så vælter hun og slår hovedet direkte ned i jorden og begynder at trille ned af skrænten.
FUCK!
Jeg løber hen til kanten og griber fat i træerne på vej ned.
Efter femten meter griber jeg fat rundt om hendes mave imens jeg holder fast i et træ.
Så hiver jeg hendes telefon op af hendes lomme, trykker fem gange hurtigt på slukknappen og swiper til siden.
Otte minutter senere kommer der fem mænd løbende med en båre og i mellemtiden har jeg fundet ud af at hun hedder Esther fordi hun fik en besked fra 'Marcus ❤️😍😘' hendes kæreste sikkert.
"Må jeg tage med i ambulancen?" En af mændene nikker og jeg træder ind inden dørene bliver lukket.
Tretten minutter senere er vi ved hospitalet og Esther er blevet løftet over på en båre med hjul.

Da vi kommer op på 1. sal bliver Esther kørt ind på en stue hvor lægen smækker døren i hovedet på mig. 

En kvinde og en dreng kommer løbende hen af gangen. 

"Er du Jonas?" spørger kvinden. Hun har tårer i øjnene og hele hendes krop ryster. 

"Ja." jeg smiler kort til hende og kigger så på drengen der bare skæver til mig. 

"Belinda. Det var så godt at du var der, ellers havde Esther været død.. Hvis ikke det er sket.." så trækker hun ham drengen der ind i et kram og knuger ham hårdt ind til sig. Eller er det hendes søn?

"Marcus jeg er så ked af det.." græder hun. Det er ham Marcus der. 

Han sætter sig i stolen mere og så sidder vi bare i flere timer og venter.

Marcus synsvinkel

Døren går endelig op og en læge træder ud. Hun har en blok under armen og en kuglepen bag øret. 

"Kom lige med ind på stuen." længere nede af gangen kommer Gitte, Jonas og Vera gående. 

De følger også med ind på stuen, men Jonas bliver ude fordi det kun er familie, selvom jeg ikke er familie. ;)

"Det var jo et meget alvorligt fald Esther tog. Vi fandt også ud af at hun er underernæret.." suprise.. 

"Hun fik mange skræmmer, en ret alvorlig hjernerystelse og hun brækkede et par ribben." wow.. Det var alligevel ret godt at ham Jonas der var der. 

"Men.. Lige nu er hun i koma og der er 95 procent chance for at hun ikke vågner.." lægen forlader rummet og vi står bare alle sammen i tavshed.

Så går Gitte hen til Belinda og krammer hende. 

"Tak fordi du har passet så godt på hende.. Eller for at vi begge to har passet godt på hende.." hvisker Gitte. 

Det er lidt akavet men ja.. 

Jeg håber virkelig at Esther overlever.

----------------

JEG ER TILBAGE MED DENNE HISTORIE FORDI DER VAR EN DER GAV MIG EN GOD IDÉ AHAHA. <3333