Kap. 37 // "EMMA PAS PÅ!"

551 25 18
                                    

Jeg trækker hurtigt et par stramme sorte jeans på og en hvid off shoulder skjorte. 

Så tager jeg mine sorte Vans med blomster på og fletter mit hår i en hollandsk fletning.

"Er du klar?" spørger Marcus og tager forsigtigt min hånd. Jeg nikker og klemmer hurtigt hans hånd inden vi alle tre forlader værelset. 

Vi skal gå 500 meter før vi kommer ned til Times Square, så det er fedt nok. 

Der er allerede ok mange mennesker, men ikke særlig mange igen, i forhold til at det starter om ca. en time. 

(Det skal lige siges at jeg ikke ved hvordan det her nytår på Times Square er, så jeg finder bare på noget.)

()

Der kommer nogle forskellige mennesker op på den der scene og holder nogle korte taler og sådan noget og så er der noget med et tv show der bliver præsenteret.

På et tidspunkt løber Silentó ud på scenen. 

Han synger den 'Watch Me Whip And Nae Nae', tror jeg den hedder. 

Marcus tager fat i mine håndled og danser med på dansen. Jeg flækker bare af grin da jeg ser Martinus der står og danser virkelig random og slår ud med armene. 

Bagefter det kommer Justin Bieber, og jeg ved at Marcus og Martinus er 'fan' af ham, så ja, det er da meget fedt. 

Da der er 1 minut til klokken er 12, kommer der en mand ind på scenen der snakker i 40 sekunder eller sådan noget, og så begynder vi at tælle ned til det der Ball Drop. 

Da der er et sekund tilbage bukker Marcus sig ned, og mine læber rammer hans. 

Folk jubler rundt omkring os, fordi vi lige er sprunget ind i 2019. 

En høj, øredøvende lyd, bryder jublen. Et par mennesker begynder at skrige, og folk begynder at løbe væk. 

Jeg ved med det samme hvad det er. 

Skud. 

Jeg får hurtigt øje på en mand i fuldstændig sort, med en pistol i hånden. 

En politibil og to ambulancer er allerede på vej herhen. 

Som i slowmotion ser jeg at pistolen peger i retning af der hvor Emma står, og jeg bliver jo nødt til at gøre et eller andet. 

"EMMA PAS PÅ!" råber jeg så højt jeg kan og hopper ind foran hende. 

En smerte borer sig ind i min arm og et skrig forlader min mund. 

"ESTHER!" råber Marcus og sætter sig ved siden af mig da jeg er faldet ned på jorden. 

Jeg hører et par flere skud, en masse skrig og løbende skridt. 

Så husker jeg ikke mere. 

----------

**BASERET PÅ VIRKELIGE HÆNDELSER**, ej overdrivelse. Men har oplevet noget lignende, blev bare ikke skudt, loll. 

Men ja. 

OG UNDSKYLD. :(((((((((


Just His Girfriend (M.G)Donde viven las historias. Descúbrelo ahora