**Dette er 2'eren til 'Just His Best friend' læs gerne 1'eren først, men behøves ikke!**
Der er gået et år. Marcus og Esther er stadig kærester og alting er normalt.
Sådan da.
Der er gået en måned. En hel måned. Mit sår er nogenlunde groet sammen, men Martinus er ikke vågnet.
Vi er blevet fløjet tilbage til Norge, og Martinus er indlagt på Mosjøen hospital.
Og i dag skal jeg til psykolog. Ja, du hørte rigtigt.
Det er første gang jeg skal derhen, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tage det.
Esthers Outfit
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg tager de der store øreringe i og sætter mit hår op i en løs knold.
"Er du klar til at køre skat?" råber mor, for tredje gang.
"Jaja chill!" råber jeg tilbage og går ud af døren. Så går jeg ned af trappen og sætter mig ud i bilen.
Vi kører i ti minutter før vi kommer hen til rådhuset hvor psykologen er.
"Vi ses mor!" siger jeg og krammer hende hurtigt da vi står på den gang hvor psykologen har kontor.
Fem minutter senere bliver døren åbnet af en dame. Hun har gråt hår, mørkeblå briller og en grøn skjorte på.
"Hej! Du må være.. Hvad søren var det nu du hed?" hun trykker min hånd imens hun rusker den.
"Esther!" smiler jeg.
"Jeg hedder Grethe." hun slår armen ud mod hendes kontor og jeg træder ind.
"Vil du have kaffe? Vand? Kakao?", "æhm bare et glas vand tak." jeg tager imod glasset og tager en tår.
Grethe laver en hurtig kop kaffe til sig selv og sætter sig i stolen overfor mig.
"Det er jo meningen at vi skal gøre denne.. Traumatiserende.. Oplevelse, der måske lige nu er en kæmpe vandmelon i dit hoved, til en lille valnød eller en vindrue." jeg nikker langsomt og tager en tår mere af mit glas.
"Først, skal du fortælle mig fuldstændig hvad der skete." så jeg fortæller alt hvad der skete.
"Det er meget meget traumatisk.." siger Grethe og skubber et papir og en blyant hen til mig over bordet.
"Nu skal du skrive alle personer du kender der var med, deres navne og hvor gamle de er." jeg gør bare som hun siger
Efter det skal jeg fortælle alt hvad der skete, og så skriver Grethe det ned på et papir.
En halv time senere får jeg lov til at gå. Grethe siger at det bare er samme tid i næste uge, så det er fint nok.
Da jeg kommer ud af kontoret ser jeg Marcus. Han står og tripper rundt og han krammer mig hurtigt da han ser mig.
"Hvorfor kommer du og henter mig? Altså ikke fordi jeg ikke er glad for at se dig!" siger jeg hurtigt og kysser ham på kinden.
"Hospitalet." jeg nikker bare og tager Marcus hånd. Så går vi hurtigt ud og løber hen til hospitalet.
Da vi kommer ind på den stue hvor Martinus ligger, ser jeg først på hans øjne.
Og de er åbne.
---------------
Jeg regner med at der kommer endnu et kapitel ud idag! :))
