You or your brother?

part 4

marcus og jeg havde fået snakket en masse, det bankede på døren.
Marcus:' seriøst, det er 3 gang inde for den sidste time-_-'
han er så cute.

*martinus trådte ind*
Martinus:'hvorfor kom du ik til træning? Jonas trænede os idag?'
Før Marcus nåede at svare, fik jeg øje på Martinus.

Mig:'MARTINUUUS!'
hans ansigt lyste op.
jeg løb hen mod ham.
Martinus:'Gud hvor har jeg savnet dig!'
Mig:'jeg har virkelig ogs savnet dig!'
Han satte mig ned.
Martinus:'hvor lang tid har du været her?!'
jeg skævede over til Marcus.
Mig:' en times tid:)'
Martinus kiggede også på Marcus.
Martinus:' er i? Er i okay igen og sådan?'
Marcus:'vi har aldrig været bedre!:)'
Jeg tog hans hånd.

Så trådte kjell ind af døren.
Kjell:' guuud, hej Sarah! Længe siden!'
Jeg gav ham et kram.
Mig:'ja det er så!'
kjell:' hvad bringer dig til byen?'
Marcus:' hun er flyttet hertil far!'
han så så glad ud.
emma kom løbende ind af døren.
Emma:'SARAAAAH!'
hun hoppede op, og jeg holdte hende ind til mig.
Mig:'jeg har savnet dig smukke'
Emma:'jeg har ogs savnet dig!
Skal du bo hos os?!'
Jeg pegede ud af døren.
Mig:'jeg skal bo loge derovre!'
emma:' så kan vi lege sammen hver dag!'
Jeg smilede til Martinus.
hans brune øjne.
årh.
Sarah ærligt tag dig sammen.
Marcus vil dig jo gerne.
og du vil jo også ham.
eller?
jo du vil!
tror jeg:/
åmg, hold dig til en tvilling.

Marcus gik med mig over.
Marcus:' må jeg sove her i nat?'
Mig:'klart!'
Han løb over og hentede et par små ting.
Martinus kom løbende over.

Martinus:'JEG JOINER JER!' Jeg kiggede på Marcus med et 'er-det-okay-for-dig-blik'
han nikkede.
mig:'weee!'
de sad begge i min seng og jeg maste mig ind i mellem dem, og lagde mine arme omkring dem.
Sarah:' jeg har savnet jer.'
Marcus kiggede på Martinus.
Martinus grinte.
De nikkede.
321, og jeg var væltet.
Gode tider.

De er søde.
Sammen især.
mørket sneg sig på, og det blev aftensmads tid.
min mor kaldte.

vi løb ned af trappen.
mor:' hej drenge!'
begge:'heeej!'
vi satte ogs.
Marcus tog min hånd.
jeg klemte forsigtig hans.

Martinus snakkede med min mor.
det sjovt, de er begge nogle typer der virkelig kan snakke i lang tid.
Jeg smågrinede.

vi sad rigtig akavet der, i kender følelsen, mens Martinus snakkede.

Marcus:' Tak for mad! Det smagte lækkert!'
Mig:' jo tak for mad!'
Martinus:' det smagte såå godt!'
mor:' velbekomme, i kan bare gå op så tager jeg mig af opvasken.'

Og sjovt nok gik vi op.

Klokken var alligevel blevet 21.
Drengene skal holde koncert imorgen aften.
jeg vil ikke have de rejser.
hvad hvis de ikke kommer tilbage.
De er her nu!
Jeg satte mig i min seng, efterfulgt af Marcus.
Martinus lagde sig på sin madras, og jeg trådte på hans mave.
Martinus:'arvh'
nueg.
Mig:' Ahahahaha!'
jeg rejste mig op for at hente min nattøj og sådan.
drengene gik ud og børstede tænder.
så gik vi i seng.
De skulle jo ligesom tidligt op næste morgen.
Martinus lå helt lonely på sin madras.
vi lagde os ned til ham så han ik var alene haha.
jeg faldt i søvn på Marcus bryst.
han var varm.
jeg kunne høre måden han trak vejret.
Beroligende.

klokken blev 6 og de skulle til og op.
(Det var btw lørdag)
Marcus rejste sig forsigtigt.
Mig:'mhm.'
Marcus:'bare sov lidt endnu.'
Martinus sov halvt. Han var virkelig sød når han bare lå der.
Så lå vi bare der.
Martinus, mig og et mellemrum, der føles som flere kilometer.
Vi rykkede stille tættere sammen.
Hvorfor? Jeg har ingen anelse.
Stemningen måske?
eller måske bare fordi...
glem det.
vi lå helt op af hinanden. Jeg vendte mig om. Samme gjorde han.
Vi kiggede hinanden lige ind i øjnene.
også.
yea, så kyssede vi? det var.. rart? Eller.
jeg ved det ikke.
han var bare så sød.
jeg lagde mig op af hans muskuløse bryst.
Marcus kom ind af døren, jeg lod som om jeg sov.

*marcus synsvinkel*
hvorfor lå hun der?
Hun bevæger sig nok bare i søvne.
mig:'Martinus du kan gå ud nu....'

hun flyttede sig så han kunne komme op.
så hun sov ikke?
hun må have en god grund, det har hun altid...

laaangt afsnit!
Marcus og Sarah?
Eller Martinus og Sarah?
Hvem shipper du?
-astas
746 ord