part 19

71 2 0
                                    

*showet foregik på engelsk*

Der sad de. I det lille studie. Og havde liget fået stillet det mest grænseoverskridende spørgsmål i verden, selvfølgelig havde de det..
'i er jo snart 16. så, er der nogen af jer der har været sammen med nogen. grænseoverskridende, meeen?'
De sad begge lidt tid, der var ret stille.
Martinus kunne ikke holde masken mere, og begyndte at grine.
'har du Martinus?' Spurgte manden nysgerrigt.
'nej nej, nej det har jeg dog ikke' Sagde han stadig grinende.
Marcus kastede et hurtigt blik om til mig, jeg grinte og tog mig til hovedet.
Intervieweren gjorde tegn til en, der skulle sende mig ind på scenen.
jeg gik lidt klodset, og fik sat mig i en stol.
'jeg kan se i alle griner. der må være noget jo. Ikke sandt Sarah?' Det føltes lidt som en afpresning noget. Han var meget ivrig.
Jeg grinte.
'Nej, det det øh' jeg kiggede på Marcus, der var blevet ret rød i hovedet.
'jeg tror vi lader den ligge her' sagde ham manden.
endelig.
han afsluttede showet og Kjell Eriks blik mødte mit.
han skyndte sig at lægge det på Marcus istedet.
'hvad handlede det om? har i, åh Gud. Godt klaret min søn.'
jeg flækkede af grin med Martinus, og Marcus blev helt rød i hovedet.
i det øjeblik gik det op for mig, at det program var fucking live.
garddd.
vi skyndte os ud af studiet, og en masse piger stod helt klemt sammen bag et hegn.
de sagde noget på engelsk, men det var sådan rigtig dårligt engelsk.

da vi endelig nåede bilen, og jeg opdagede at alt vores bagage lå derinde, gik det op for mig at vi skulle hjem, ihh!
det havde været så hyggeligt, men jeg savnede alle de andre derhjemme.

turen var lang.
vi sad i vores fly.
mod oslo.
da det endelig landede, forsvandt alle mave kramperne, og en hånd tog fat i min.
nogen af deres rigtig dedikerede norske fans, stod i lufthavnen.
jeg havde hørt om 2-3 af dem.
Celine og selma havde jeg hørt om.
De lignede nogen på vores aller, jeg vidste ikke helt hvor gamle de var.
de gav mig alle elevator blikket, og sprang straks over til drengene.
de spurgte ind til det i det der showet igår, men vi gik bare videre.

endelig kom trofors geofilteret frem på min Snapchat.
jeg sendte en hurtig snap til kate.
'hjemmeee'
hun svarede hurtigt.
'du har en masse der skal forklares unge dame!'
Jeg grinte lidt for mig selv.
'Hvem var det?' Spurgte Marcus.
'Bare kate. Jeg tror alle har set det interview'

vi kom til vores hus.
emma åbnede døren med et stort smil.
'heej'
'hej emmaaa'
jeg løftede hende op og gav hende et langt kram.
mit blik mødte Gerd Annes.
Hun trak mig straks ind i et kram.
'dejligt i er hjemme'
jeg smilte bare.
den sidste der kom ind var Kjell-Erik.
deres blikke mødtes, og det var tydeligt at Gerd Anne også havde set det interview.
'Sarah, Marcus, kan vi hurtigt tale med jer?'
Vi satte os.
'jeg så jeres interview. Sådan noget slipper hurtigt ud, selvom det er fra et helt andet land.
Jeg kunne seriøst ikke lade vær med at grine.

Kjell-Erik små grinte også, det er fint, smut i op med jer.
vi rejste ogs og løb fra den vold akavede situation.

Martinus sad på deres værelse.
Jeg smed mig i Marcus seng.
Han lagde sig ved siden af.
Martinus kiggede.
'Nu skal i ikke til alt muligt vel?'
jeg grinte.
'nej nej nej tak'
jeg kiggede på klokken, og opdagede at den var ved at være sent.
'jeg går i seng nu, vi skal i skole imorgen' jeg satte mig op, men Marcus hev fat i mig.
'bliiiiv'
jeg grinte, men lagde mig igen.
'jeg skal have nattøj på'
'det behøver du da ikke' sagde Marcus kækt.
Martinus blik var lynhurtigt rettet mod os.
'Grænse marcus'
vi grinte af ham.
jeg faldt hurtigt i søvn op af Marcus.

*bib bib*
jeg vågnede som sædvanligt ved mit vækkeur.
eller nu var det jo så drengenes vækkeur.
jeg rejste mig og fik hurtigt tøj på, før de vågnede.

det var onsdag. og vi skulle i skole.

Gerd Anne og Kjell Erik sad nede ved spisebordet.
'godmorgen sarah' sagde gerd anne.
'godmorgen' sagde jeg smilende.
jeg satte mig og spiste morgenmad.
få minutter efter kom drengene dumpende ned af trappen.
'godmorgen drenge'
de var tydeligvis ret trætte.

emma kom løbende ned.
'Kan vi ikke snart køre?'
klokken var ved at være tid til at køre.
vi greb vores jakker og satte os ud i bilen.
Marcus tog min hånd og jeg klemte hans.
bilen kørte ind på skolens parkeringsplads og vi steg ud.
jeg kunne mærke alle blinkende der var rettet mod mig.
jeg slap Marcus hånd da vi nåede gangen, hvor vores klasse lå forenden.
kate kom løbende hen mod mig.
'passer det?!?'
jeg grinte.
'no way' sagde en af de andre piger.
de begyndte at grine og kiggede over på marcus.

*marcus synsvinkel*

mit blik mødte drenge klumpen. de kom styrtende og omfavnede mig.
'hva så bro, du gjorde det.'
jeg grinte.
jeg kiggede på Sarah. Hun var helt rød i hovedet.

Johannes klappede mig på skulderen.
jeg trak mig hurtigt væk fra ham.
han kiggede i jorden.

Malthe lagde sin hånd på min skulder.
'var du helt inde bro?'
jeg rødmede og grinte.
de andre grinte, også gik vi egenligt bare til time.

jeg kunne ik koncentrerer mig, jeg tænkte på sarah hele tiden.
jeg var ikke vant til 7 timer hvor jeg ikke så
hende.

*sarahs synsvinkel*
timen gik langsomt, og jeg følte alles blikke var rettet mod mig.

og endelig ringede det ud til frikvarter.

Johannes kom hen til mig og kate.
'Sarah. Hej. Du, eller i kommer på fredag ik?'
jeg kiggede på kate.
hun nikkede.
'jo, jo det gør vi da.'
'aye, fedt'
..

You or your brother?Where stories live. Discover now