You or your brother?

part 13

morgen.
omg.
vi skulle ud og vandre eller sådan noget idag.
super fedt jo....
men jeg kunne gå med Marcus!
ihh.
folk vidste det ikke sdåan endnu.
ihvertfald ikke deres fans og sådan.
De havde næsten lige afsluttet en tour, så der gik noget tid før den næste startede. og ja, de var startet helt op igen.

vi havde jo været offentligt sammen før, men jeg havde ikke lyst til at offentligt gøre det igen, da deres fans nok blev en smule frustrerede over at jeg ligesom bare væltede ind og ødelagde det hele.

altså, alle der har været i en fandom kender jo til det.
man har jo altid et crush på personen.

og like, der er jo vildt mange der ville de var mig.
det lød mærkeligt.
men altså i ved hvad jeg mener, det er der jo.

jeg lagde mig om på siden og kiggede på Marcus smukke ansigt.
jeg aede forsigtigt hans bløde kind, og han blinkede stille med øjnene.
'godmorgen smukke'
jeg smilte
'godmorgen'

det var lidt mærkeligt at han stadig gad mig. jeg mener, jeg havde fucket helt op, 2 gange endda, hvordan kunne han blive ved med at finde sammen med mig?

og egenligt.
hvorfor mig?
altså nu vil jeg ikke sige jeg ligefrem er grim.
de fleste siger jeg er sådan pæn, så de kan jo ikke allesammen lyve?
ej idk.

altså jeg er da flink, men jeg har droppet ham sådan 2-3 gange?
altså
helt ærligt, der er noget galt med den dreng.
men han er skøn.
det er han jo.

man ja, vi skulle ud og vandre.

Marcus trak mig ind i et kys, og satte sig op.
jeg får stadig sommerfugle i maven hvergang.

'jeg tror vi skal op på bjerget. der er vildt pænt der oppe. Tror i vi skal gå i grupper? Ej. Men hallo jeg tænkte på-'
'MARCUS HOLD DIN KÆFT JEG PRØVER AT SOVE FFS' Martinus tog sin pude over hovedet og råbte lidt mere.
'JEG VIL SOVE'
'nå dada, prinsesse, nu skal jeg tie stille'
Martinus vendte sig på siden, og sov videre.

'ved han godt vi skal mødes om sådan 15 minutter?'
jeg grinte. 'Det finder han vel ud af'
kate åbnede øjnene.
hun kiggede om på Martinus.
'HAN HAR LIGGET OP AF MIG HELE NATTEN OMFG, ENDELIG HAR HAN VENDT SIG OM WJEJAGGSGEG'

Martinus åbnede øjnene og himlede straks med dem.
'skal i råbe så højt?'
alle var helt smadret, jeg har ingen anelse om hvorfor.
'i to er da rigtig positive idag. kom op, vi skal mødes om sådan 5 minutter'
så gik det op for mig, at jeg stadig havde nattøj på.
jeg skyndte mig ud på toilettet og ville skifte til noget ordenligt tøj.
døren gik op og Marcus kom ind.
'Marcus jeg skifter!'
jeg trak min trøje over hovedet og Marcus trådte tættere på.
'Marcus enten går du ud, ellers tager du en trøje på, jeg kan ikke koncentrerer mig' grinte jeg.

han smilte kækt og trådte stadig tættere på.
jeg lagde mine arme om hans nakke og kyssede ham.
jeg smilte.
'så- nu kan du lige gå ud'
han tog fast om mine hofter, vendte mig om, lagde sine arme omkring mig og holdte mig tæt ind til ham.
varmen strømmede ud.
han kyssede mit øre og jeg trak mig ud af hans favn.
han trykkede mig op af væggen og trak mig ind i endnu et kys.
vi stod der længe.
han trak stille min bluse af igen, men pludselig råbte kate; 'hallo vi skal gå nu'
jeg trak mig, skyndte mig at tage min trøje på, gav Marcus et kys og gik ud af døren.

kate kiggede forvirret på mig.
'Det tog godt nok lang tid. hvad lavede i?'
'intet'
Marcus kom smilende gående ud af døren.

Martinus kiggede også op.
'hvad fanden har du gjort ved ham?'
Marcus grinte.

jeg kiggede på Martinus.
han løftede et øjenbryn.
'Jeg har ik gjort noget'
de begyndte at grine.
'det har jeg altså ikke'
kate kiggede på Martinus.
'oh my.'
'NEJ'
'omg jo'
Martinus flækkede af grin.
'Er i sikre på i ik lavede noget?'
de grinte stadig.
Marcus smilte.
'ja Sarah, er du helt sikker?'
'MARCUS STOP! Omg'

vi gik ud af døren.
johannes og 3 af de andre drenge kom løbende bagfra.
'hva så' Malthe, som en af drengene hed, lagde sin arm om Marcus.
'Nå Romeo, hvor mange har du kysset med i nat?'
'hvad snakker du om?'
jeg kiggede over på Marcus som små grinte.
han havde min røde læbestift over læben.
jeg grinte ret højlydt.
han var lidt forvirret, så jeg tørrede det væk, og vi gik videre.

salen var allerede fyldt, vi var jo også pænt mange.
Millas ansigt poppede op mellem alle de andre.
det var ikke fordi jeg ikke kunne lide hende, slet ikke, men hun havde vist været ret vild med Marcus. Eller det var hun nok stadig.

men Marcus kunne lide mig, så der var jo intet der.
milla smilte bredt til Marcus.
Johannes grinte.
'hvad er der lige med jer?'
'hahah sjovt'
det var som om mit hjerte stoppede. hvorfor grinte han bare? Hvorfor sagde han ikke at der intet var? for det var der jo ikke? eller. Jeg ved det jo faktisk ikke. det håbede  jeg ihverfald ikke der var