jeg har ødelagt det hele. Det her er sket en gang ligesom. seriøst, jeg er såå glad for det er ferie lige nu (shh vi lader ligesom om Norge har syyygt lange ferier) så jeg ikke skal se Marcus foreløbigt.
Det bankede på min dør.
Jeg åbnede, og der stod emma.
Hendes ansigt var dækket af tåre, hun var helt grædefærdig.
mig:'emma mus dog.'
jeg løftede hende op
'hey shh, hvad er der galt?'
hun snøftede.
em:' Marcus slog Martinus, og nu er Martinus ked af det.'
mig:'jeg ved det:/'
vi satte ogs i min seng, og hun lagde sit hovede på mit skød.
em:'jeg savner den gang i alle 3 var bedste venner.'
mig:'der kan du tro jeg også gør. Så meget.'
em:'hvorfor er i ikke det mere?'
hun kiggede forventningsfuldt på mig.
mig:'ser du, hvis du har 2 dukker, som begge er dine ynglings, men alligevel kan du lide den ene en lille smule mere end den anden. Du ved bare ikk hvilken. Så du bliver nødt til at lege med den ene uden den anden, og omvendt, for at finde ud af hvilken du bedste kan lide.
Men du ved det stadig ikke.
og måske, giver du den ene en pæn kjole på, faktisk var den kjole den anden dukkes. Den anden dukke er knust. Du gav dens kjole til den anden. Og måske, bliver dukkerne uvenner. Og til sidst, går det ud over dit venskab med den ene og dukkernes venskaber.'
em:' Martinus er din nummer 2 dukke. Er han ik?'
jeg kiggede på hendes smukke ansigt og nikkede.
em:'så Marcus er sur på dig, fordi du er forvirret. Hold da op, det lyder forvirrende..'
mig:' ahaha, emma, hold dig til dukker lige foreløbigt.
Hun rykkede sig, så hun lå helt op af mig, og jeg viklede min arm rundt om hende. Hun er den sødeste.
YOU ARE READING
You or your brother?
FanfictionDet her er en efterfølger på 'bare en fan.. eller hvad?' (LÆS DEN FØRST) og først vil jeg sige undskyld for nutid-datid halløj, men i forstår nok hvad jeg mener, jeg er ik for godt til sådan noget:) Sarah har haft problemer med Marcus, måske er det...