You or your brother?

part 21

jeg satte mig ved Marcus skrivebord og tog min Day toilettaske frem. Jeg lagde noget makeup og fandt mit tøj.
jeg gik ud og skiftede.

/MARCUS SYNSVINKEL/

sarah kom ind. hun var gudesmuk.
'du. er den smukkeste'
hun grinte og drejede rundt.
jeg rejste mig og skyndte mig også at tage noget tøj på.
vores bus kørte 17.45 og klokken var ved at være 17.40.
stoppestedet lå heldigvis ikke mere end et par minutter væk.
vi løb ned af trapperne og greb vores jakker.
Martinus lå i sofaen.
Alma gik hen til ham og spurgte; 'skal du ikke med?'
'mh, nej jeg bliver bare her'
'sikker?'
'jep'
'okay.'
hun kom hen mod mig igen, og tog min hånd.
vi smuttede over til bussen, den holdte der allerede.
klokken var 17.43 og bussen kørte.
Alma sad med det største smil.
'prøv og se lidt gladere ud'
hun grinte.
jeg vidste ikke helt hvorfor hun var SÅ glad, men så når hun var glad skulle alt nok gå.

/SARAHS SYNSVINKEL/
'jeg skal nok passe på dig lillemusen' grinte jeg og puffede til Marcus.

'det er heller ik spor flovt for mig at du siger det:D'
Marcus og Martinus måtte jo ikke drikke alkohol før de var sådan, 20.
så alene af den grund var det utrolig svært at få overtalt kjell Erik til at lade Marcus tage med.
men jeg lovede at holde øje med ham.
'sodavandsfeeest' råbte jeg, og Marcus himlede med øjnene.

bussen holdte endelig stille.
der var et godt stykke at gå hen til Johannes.
Men det gik.
Marcus tog min hånd og så gik vi afsted.
der var utrolig koldt.
sådan, meget.

man kunne pludseligt høre den høje musik.
vi trådte ind i Johannes hus, og der var allerede prop fyldt.
Johannes kom tumlende og smilte.
'Halløjsa, træd ind, træd ind'
vi var inde, men okay.
han så ud til allerede have fået en smule for meget indenbords.
jeg spottede med det samme kate.
'hyg dig mus' sagde jeg sødt og kyssede ham.

han smilte og gik over mod en flok drenge.
Kate lavede med det samme et eller andet til mig, det smagte forfærdeligt.
'hvad er det her?'
'ingen anelse' smilte hun, 'drik ud'
jeg drak resten og kate trak mig hurtigt videre.
tiden gik og jeg begyndte at få en større og større fest.
før jeg overhovedet ikke kunne klare mig selv, ville jeg lige tjekke til Marcus.
okay, det lød lidt som om jeg var hans mor hah.

kate dansede lidt rundt, så hun lagde ikke mærke til at jeg gik.
jeg vidste ikke helt hvor Marcus var, så jeg ledte bare lidt rundt i huset.
jeg stødte på Johannes, og spurgte ham selvfølgelig om han vidste hvor Marcus var.
'jeg så ham. øhh, derude' sagde han og plejede mod gangen.
'tak johannes'

min telefon bippede, og jeg tog den op.
det var Martinus.
han ringede på facetime.
'heeeej'
'hej Sarah. hvordan går det?'
'godt godt, super okay'
'hvor er Marcus?'
'2 sekunder, jeg ved det ik, men jeg finder ham lige til diiiig'

jeg kunne ikke se ham i starten.
men pludselig gik det op for mig hvor han var.
på trappen.
med en eller andet tøs.
jeg kunne ikke se hvem det var, men før jeg fik tænkt mig om, lænede de sig ind mod hinanden, og kyssede længe.
jeg var lidt i chok.
Martinus vidste tydeligvis ikke hvad der skete, da han så en smule forvirret ud.
'HVAD ER DER GALT MED DIG?!'
Marcus trak sig hurtigt tilbage og kiggede forvirret på mig.
'sarah, det er ikke...'
jeg fnøs og løb ud af døren.
jeg havde mascara i hele fjæset.
Martinus var stadig 'her'.
'Sarah, hvad...?'
jeg skyndte mig at ligge på.

hvorfor skulle en af os også altid fucke alting op.

jeg fandt en bænk langt væk.
væk fra alt.
ja det troede jeg da, men pludselig hørte jeg små stemmer.
Martinus havde selvfølgelig fortalt hele familen det han havde set, og nu ville de finde mig.
da jeg så gerd anne komme gående, løb jeg alt hvad kunne ind i hendes favn.
hun nussede mit hår.
ingen ville have nogen forklaring.
selv ikke emma.
hun forstod godt det ikke var tidspunktet.

så snart døren til huset blev åbnet, var jeg på mit værelse på 0,5.
tårerne var overalt.
jeg ville bare sidde i stilheden for evigt.

/MARCUS SYNSVINKEL/
jeg har ingen ide om hvad jeg har gjort.
jeg har ingen fucking ide.
jeg ødelægger alting.
jeg er sådan en kæmpe idiot.