The Dangerous Love

Ny pige

Nye pige^^

Do not play and play with me..

Valentina Rose.
Der er gået præcis 5 dage siden den aften inde på Marcos kontor. Siden da har han ikke ville snakke med mig eller skænke mig et eneste blik eller smil. Hans ansigt er mørkt og tomt når jeg møder ham på gangen, eller ved spisebordet.

Jeg sidder inde på mit værelse på gulvet bag sengen med den 'hemmelige' mobiltelefon, Ingrid gav mig til at ringe til hende.

Jeg tænkte, at siden Marco intet vil have med mig at gøre, kunne det være oplagt at fortælle Ingrid lidt om denne uge hos Marco.

Jeg ringer, og inden længe dukker Ingrid op på skærmmen. Hun har fået klippet hår.

"Godt at se dig, Angel," hun smiler bredt, og jeg mærker tårene presse på. Hvor jeg dog savner at være hjemme.

"Marco kender en eller mand ved navn Fillip. De snakkede i telefon sammen om S.S.A. Deres samtale var oprevet, og det lød som om noget var lidt umuligt at gøre." fortæller jeg hende.

"Fillip siger du," hun kigger tænksom ned i bordet, og så lyser hendes øjne op.

"Du bliver nød til at finde mere ud af til ham Fillip. Hvis jeg ikke tager helt fejl, så har Marco en bror, eller havde," hun ser mig dybt i øjnene, og jeg rynker brynene. "Havde?"

"Det siges broren døde i en bilulykke for over et år siden, og at det var nogle fra S.S.A som påkørte ham. Jeg ret sikker på han hed Fillip." jeg sætter prikkerne sammen inde i mit hovedet.

"Og det kan være Fillip der søger hævn over os, og Marco er med fordi.." jeg afbryder hende, "Fordi han ved vi vil urydde Smith familien, og han bliver den næste!" hun nikker med et smil.

"Hvis det er rigtigt det vi tror, Angel, så lever Fillip stadig og vi ved ikke hvornår han slår til. Smith familien har mange bekendte, de vil have flere mænd ved deres side end vi nogensinde ville kunne få." sukker hun.

"Jeg skal gøre mit bedste, Ingrid, og hvis jeg får muligheden for at gøre en ende for Fillip Smith er jeg parat." siger jeg stolt, selvom jeg er ved at tisse i bukserne.

"Men vær på vagt..," siger hun, og holder en lang pause. "Fremtiden ligger i dine hænder, Angel." og så slutter hun opkaldet.

Jeg smager på ordene. Fremtiden ligger i dine hænder. Mine hænder.

Der lyder et bank bag mig, og jeg vil skyde på, jeg måtte lette fra jorden. Jeg kigger hen mod døren, og en af Marcos mænd står i døråbningen.

"Valentina Rose, Marco ønsker at se dig på hans kontor." hans stemme lyder træt, og hans blik ser ligeglad ud, så jeg vælger at gå med for at gøre det let for ham.

Vi går ned ad den mørke gang. Det vintertid, så jeg føler aldrig solen når helt frem. Klokken er så godt nok også19:00.

Jeg træder ind på Marcos kontor, og det første jeg ser er at en pige med langt blondt hår sidder på Marcos bord, imens Marco sidder i hans kontor stol med et filtende blik i ansigt.

Det samme ansigt han gav mig da jeg ankom til stedet.

Pigen kunne godt minde mig om Stacy derhjemme, på nær hende her ser mindre falsk ud.

Manden lukker døren bag mig igen, og begge deres blikke retter sig mod mig.

"Så kunne du komme," mumler Marco, og rejser sig op. Han er iført en hvid skjorte hvor ærmerne er foldet op. Han har et par sorte bukser på, og sorte sko. Hans hår sidder lidt rodet, men det ser alligevel godt ud.

"Hvem er hun?" spørger jeg så koldt jeg nu kan, og prøver ikke at se alt for interesseret ud. Marco sender mig et kort djævelsk smil, hvilket får et gys frem i mig.

"Din nye makker, lille Valentina." Mine øjne lyse op. Min makker? Fuck nej, Marco! Jeg har ikke brug for nogle som helst makker, og slet ikke en som ligner Stacy!

Pigen kniber øjnene sammen, og kigger på mig med afsky i hendes øjne. Fedt, hun hader mig allerede ligesom Stacy.

"Undskyld mig, søde, søde Marco", starter jeg, og lyder ekstra irreterne. "Men jeg har ikke brug for nogle som helst makker, okay? Jeg er en professionel lejemorder at du ved det."

Han ler svagt, og pigen smiler bare hånligt til mig.

"Og hvordan gik din første mission så lige her?" spørger han, og lægger hovedet på skrå. Jeg lægger mine arme over kors, med et utilfreds blik.

Han vil have mig til at sige det, fordi han nettop ved det gik af h til. Jeg besvimede, og hvis han ikke havde været der, ville jeg måske ikke stå her nu. Gid jeg ikke gjorde..

"Du ved jo udmærket godt selv..." "Sig det, Valentina." afbryder han mig.

"Jeg besvimede, okay? Og hvis du ikke var der, åh store Marco Smith, så var jeg død, okay?!" min tone har ændret sig, men jeg er ligeglad nu.

Jeg er træt af at han bestemmer over mig. Jeg bestemmer over mig selv. Jeg er en pige med meget respekt, og folk som pisser mig på den måde, dem ville jeg nærmest gøre alt for at udrydde.

Han smiler. Marco Smith smiler over min så hårde tone. Han smiler smørret og djævelsk til mig, og der er noget i hans blik der gør, at jeg føler mig lille.

"Jeres første mission begynder imorgen, så få jer noget søvn." siger Marco, og kaster lidt med armene.

Inden jeg går ud af døren, høre jeg pigen, hvis navn jeg aldrig fik, sige alt for sukkersød til Marco. - "Jeg har intet værelse endnu, må jeg ikke sove hos dig, Hr.?"

Jeg ser hendes klamme smil, og forførende øjne, og Marco køber det ærligt. Han trækker hende med sig ud af en anden dør i den anden ende af kontoret.

Et eller andet sted, er jeg ved at kaste op over det der lige skete, men underligt nok føler jeg et stik et andet sted. Som om jeg lige mistede noget?

Stop dog Valentina, og hør på dig selv.. Du kan jo aldrig miste noget du aldrig har haft..