He broke me.

4

Jeg havde ikke lagt mærke til, at han var fuld.

Der sad en kvinde i sofaen. Efter far havde krammet os alle, gik hun hen til os og krammede os.
Min storebror ville købe en gave, til sin kæreste, så han havde fået penge fra far, så vi skulle i byen.
Da vi gik, lagde min far sin arm rundt om mit liv. Jeg kunne fornemme at han hele tiden faldt eller snuplede, først lagde jeg ikke så meget i det, indtil jeg fandt ud af, at han var fuld.
Da det gik op for mig. Kom det hele tilbage, alle minderne, alle de ting han gjorde, alt kom tilbage. Mit hjerte blev knust. Igen. Det var det jeg håbede ikke ville ske, det var det der ikke måtte ske. Phillip og Anders gik foran os, og kiggede ikke tilbage, Phillip vidste hvordan jeg havde det med far, men han gjorde intet. Han lod som ingenting, og nøj, hvor blev jeg sur og skuffet. Jeg kunne mærke tårende presse på, men jeg kunne ikke græde midt på gaden med min far. Så jeg holdt dem inde.
Det var så pinligt, at gå der med en fuld mand. Som også var ens far.
Jeg kunne mærke blikke i ryggen.
Det var nok noget af det pinligeste og mest ubehaligeste jeg nogensinde har prøvet.
Det er i dag 3-4 måneder siden og jeg har ikke set ham siden.
Jeg vil ikke mere, det gør for ondt.
Jeg spiser ikke så meget, som jeg engang gjorde.
Jeg viser ikke hvad jeg føler mere.
Jeg holder mig for mig selv.
Jeg græder mig selv i søvn, men det er ikke kun pågrund af ham.
Men det er en helt anden historie.
Jeg har givet op på ham, selvom jeg er skide bange for, at han en dag vil være død, og så er det hele forsent.

Jeg har givet op på mig selv.

Jeg har tænkt tanker, som ingen   kender. Selvmords tanker.
Jeg kan bare ikke holde det ud mere. Alt den smerte som jeg går rundt med. Alt det lort jeg har set. Det har fået mig, til at tænke på dumme ting.

Jeg har skåret i mig selv før, og det opdagede min mor, og hun blev sur. Men arret er væk. Så det er meget heldigt.
Det var en meget hård tid, for mig, og det er det stadig. Jeg kan stadig tænke på det.
Og ja, jeg ved godt, at jeg har en familie der elsker mig, og ville blive knust, hvis jeg gjorde det, men det hjælper ikke ret meget.
Jeg elsker dem af hele mit hjerte, men jeg kan bare ikke klare det mere. Bare rolig, jeg har ikke haft de tanker i lang tid, og jeg har ikke tænkt mig, at begå selvmord. Så rolig.
Men min pointe er, at det min far har gjort, har taget hårdt på mig. Og det er ikke rart.

____________

Det er snart min fars 50 års fødselsdag, og vi skal hjem til ham den dag.
Vi ved bare ikke hvad vi skal lave, for det har min far planlagt, og han siger det er en overraskelse. Jeg glæder mig sygt meget til at se hvad det er.
Min far har ikke drukket sig fuld hele weekenden, så jeg er ret stolt, og måske kan jeg tilgive ham alligevel.
Det har været en god weekend. Vi har grinet og snakket meget. Så det var dejligt, men vi skal så hjem i dag.
_

_________

Hej alle!
Ja, okay. Det blev lidt deprimerende, men i skal jo have de ting, at vide, for selv at vide, at I ikke er de eneste der går rundt med tanker og har oplevet en masse dumme ting.
Kapitlet blev lidt kort, men håber det er okay..?

Hvad synes i?

Pls stem og skriv en kommentar.

Later❤️