He broke me.

7

Det var tid til, at far skulle hente os, men vi ville ikke med, så vi aflyste. Han blev sur, men hva' fanden regner han med!? At vi vil se ham, når han køre fuld?
Det sidder fast.
Jeg har haft mareridt om det hele ugen, og jeg kan ikke få det ud af hovedet. Jeg har ikke fået så meget søvn pågrund af det.
Skolen er begyndt at blive bekymret, fordi jeg ikke kan følge med i timerne, og mine søskende er også bekymret. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg spiser ikke, jeg snakker ikke, jeg sover ikke og jeg går ikke ud. Hvad sker der!? Han knuser mig.
Jeg ved ikke om jeg nogensinde vil komme mig.
(og jeg havde ret. Jeg kommer mig aldrig. Jeg er stadig knust. Han knuste mig. Og det vil han altid gøre.)

Min mor ved hvordan jeg har det med far, og hun er vildt ked af det, men jeg vil ikke fortælle hende det hele, for så vil hun bare blive endnu mere dårlig, og det kan jeg ikke gøre mod hende.

Engang da jeg boede i Grønland, havde jeg en hund. Den hund reddede bogstaveligt talt mit liv. Hun blev min bedste ven efter det, og jeg fortalte hende det hele. Jeg var 9 år, da vi rejste til Grønland, så der havde jeg allerede oplevet tingene med min far. Hun var der for mig når jeg havde brug for hende. Hun støttende mig. Hun forstod mig. Nogengange havde vi ikke brug for ord, for hun forstod mig, det samme øjeblik hun så mig. Vi kunne sidde i flere timer og bare være sammen. Jeg satte mig ned, og så kom hun og lagde sig ned ved siden af mig. Vi kunne sidde og kigge på stjerner. Vi kunne falde i søvn sammen. Det lyder mærkeligt, men det er rigtigt. Da jeg rejste tilbage til Danmark blev hun desværre skudt fordi der ikke var nogen til at tage sig af hende. Så nu? Nu har jeg ikke nogen, som forstår mig mere. Hun er væk.

Pointen er, at alle kan finde en der vil forstå dem uden ord. De kommer en dag. En dag vil du finde en, som du kan snakke med, som du kan stole på. Det gjorde der med mig. Det er nødvendigvis ikke en hund, men det er en.
Alt den støtte og forståelse jeg har fået her, minder mig om hende. Minder mig om, at der er andre som ville kunne forstå mig. At jeg ikke er alene.
Tak til jer alle! ❤️ Det betyder så meget.

I vil også en dag finde en der kommer til at betyde virkelig meget for jer. Husk det!
Og husk, at jeg også vil være lige her uanset hvad. Jeg lover at jeg vil hjælpe og lytte.
Jeg kan ikke engang sige hvor meget jeg savner hende. Det kan jeg ikke, men i vil måske ikke miste den person. Ikke som jeg gjorde. Men jeg er sikker på, at jeg en dag vil finde en igen.

Tro på jer selv, og på andre. En dag, kan det være, at de vil være den, som hjælper dig.

______________

Hey!
Okay det var ikke så meget et kapitel og så alligevel var det.
Det blev kort, men det var nødvendigt.
Håber i kunne lide det, og jeg håber virkelig i kunne bruge det til noget.

Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke har opdateret, men jeg har haft lidt problemer for tiden, så har ikke rigtig haft tid eller lyst.

Later❤️