"Sov tror jeg," svarede jeg mor. "Det er lidt utydeligt. Jeg kan ikke helt huske det."
"Tag de ting de har brug for," sagde mor panisk. "Vi flytter. Jeg har en kusine i Senilia, i Nord-Vesterriget. Der kommer ikke så mange. Der vil ikke ske os noget der."
"Hvad snakker du om mor?" spurgte jeg hende. Mors ansigt formørkes.
"Det er farligt for dig at være her, når Ulvens barn er løs," sagde hun skrækslagent. "Du kunne dø."
Ingen diskutioner. Mor fik altid sin vilje. Eller næsten.
~
Vi havde nu redet på vores heste i ... to timer? Eller tre? Jeg havde mistet tids-fornemmelsen. Et par vagter kom mod os. De stoppede mor.
"Hvorfor rider i væk fra byen?" spurgte den med blå øjne. "Hvorfor leder i ikke efter Ulven?" spurgte den anden, med brune øjne.
"Vores heste er bange for næsten alt," sagde mor, på den måde hvor man ikke kan sige hende imod. "Og så vil jeg gerne beskytte min datter." Jeg vidste det var løgn. Vores heste var ikke bange for noget. Ikke engang mig. Næsten alle dyr var bange for mig. Og mennesker.
Soldaten nikkede. "Hvad med deres mand, frue?"
"Han døde inden min datter blev født," sagde hun.
Please kommenter og vote!
Kapitlets inspirende forfatter: xXMorgenstern_GirlXx
YOU ARE READING
Ulvens Barn
Werewolf"Titusind år er gået," begyndte Fyrsten af Nordenheim, "siden Ulven sidst fik et barn med et menneske. Men det er sket igen. Lad jagten begynde!" 1# i #fantasy 1# i #magi 1# i ulv 1# i #død Vinder af The Danish Fiction Awards 2018 Vareulv Copyright...
