DEL 3 - KAPITEL 4

172 12 2
                                        

"Natil!" skreg jeg. "NATIL!"

Natil var ubevægelig. "Eurona ..." sagde han stille. "Eurona ..."

"Hvad er der?" spurgte jeg, fuld af gråd.

"Jeg ... jeg er Natilana ..."

"Hvad mener du?" spurgte jeg nervøst, stadig med tårer i hele ansigtet.

"J-jeg er Natilana ... Natilana af Nordenheim ..."

Så jeg havde alligevel bortført Natil. For helvede det er Natilana!

"Og jeg er Ulvens barn," sagde jeg. "Men jeg sværger det ikke var med vilje!"

"Det er okay," sagde Natilana svagt, "det er okay."

"Du må ikke dø nu!" råbte jeg. "Du må ikke dø nu!"

Men det var for sent. Jeg havde hele tiden vist det.

En soldat kom.

"Hvem dør?" råbte han, mens han kom nærmere. "Men det er jo kronprinsen! Unge dame hvor fandt du Den Unge Herre?"

Han tænkte sikkert: Jeg får en masse penge af Fyrsten af Nordenheim på grund af det her ...

1K READS! TUSIND TAK! Nå men husk The Danish Fiction Awards 2018!

Ulvens BarnOù les histoires vivent. Découvrez maintenant