"Det er jeg ked af at høre," sagde soldaten. "Men jeg tror vi kan hjælpe Dem, frue. Vi kunne passe på deres smukke datter. Hvad er dit navn, frøken?"
"Eurona Natiren," svarede jeg stille, selvom mors strenge blikke.
"Enkefrue Natiren, vil de gifte deres smukke datter, frøken Eurona Natiren, ind i den betydningsfulde familie, Ovaran?"
Der blev jeg sur. Så med mit venstre ben, sparkede jeg soldaten i maven.
"Jeg gifter mig ikke med nogen jeg ikke kender," sagde jeg ned i hans ansigt, efterfulgt en spytklat. Den anden soldat hoppede af hesten, og løb over mod mig. Men mor sparkede ham i ryggen.
"Ingen rører min datter!"
~
Efter en times tid nåede vi den lille landsby i Nord-Vesterriget. En dame stod og ventede på os i vej-kanten. Nok mors kusine.
Da vi kom over til hende, sagde hun stille til mor: "Tag dem her på. Så lægger ingen mærke til jer."
Hun rakte os to brune tørklæder, vi kunne tage rundt om hovedet. De lugtede kraftigt af ged.
Jeg tog det gede-lugtede tørklæde om hovedet. "Tak Tartina," sagde mor til hende.
De tog kusiner stod i et øjeblik, og kikkede hinanden dybt i øjnene.
"Det var så lidt, Natalia."
Sidste afsnit i del 1. Er i klar til del 2?
Kapitlets inspirende forfatter: Imanulor
YOU ARE READING
Ulvens Barn
Werewolf"Titusind år er gået," begyndte Fyrsten af Nordenheim, "siden Ulven sidst fik et barn med et menneske. Men det er sket igen. Lad jagten begynde!" 1# i #fantasy 1# i #magi 1# i ulv 1# i #død Vinder af The Danish Fiction Awards 2018 Vareulv Copyright...
