Han angreb. Vi forsvarede. Næsten som de gode gamle dage, hvor jeg ikke var et omvandrende uhyre.
Soldaten var faktisk ret pæn med hans høje kindben, let krøllede og sorte hår, mandel formedede øjne, der var hav grønne. Og så var han ufattelig muskuløs.
Næsten for muskuløs og perfekt.
Han fik fat i Eriń, og han kastede ham ned. Det blødte fra hans hoved.
"Eurona ..." hviskede han. "Løb!"
•~•
"Bjergene er kolde ..." mumlede jeg da jeg havde flygtet op i bjergene tæt på Vesterriget. "... for en lille pige."
"Ja, det er de bestemt," lød en bekendt stemme. "Jeg har været her i et par uger. En slags ..."
Han ledte efter ordrerne.
"... ulve-menneske-ting. Du er det eneste menneske jeg har set i lang tid. End da et kønt et."
Sorry i måtte vente så lang tid på del 3. Og nu vil jeg bede mine kære læsere om to ting: Vil i tjekke min Graphic Store og MaximaXOXO s profil?
Kapitlets spørgsmål: Hvem tror i drengen er?
YOU ARE READING
Ulvens Barn
Werewolf"Titusind år er gået," begyndte Fyrsten af Nordenheim, "siden Ulven sidst fik et barn med et menneske. Men det er sket igen. Lad jagten begynde!" 1# i #fantasy 1# i #magi 1# i ulv 1# i #død Vinder af The Danish Fiction Awards 2018 Vareulv Copyright...
