Don't do this to me

Kan du ikke.

"Hvem er det?!" Råbte jeg, jeg var bange men samtidig ligeglad.

Jeg gik ud og så om der var nogen, men der var ingen.

Dagen efter ville jeg gå ned og handle, på vejen derned så jeg Kasper, han kom hen imod mig.

"Katrine!?" Sagde Kasper højt, jeg vendte mig om og svarede "ja!?" , "jeg ville bare høre hvordan du har det?"

"Ja tror du ikke godt at du ved det! Var?! Det var sku da dig selv der prøvede at voldtage mig! Hvordan ville du selv have det!..." Råbte jeg,

"Jeg prøvede ikke at voldtage dig!" Sagde han stille,

"Hvad var det så!... En fødselsdagsgave! HURRA! En voldtægt.." Råbte jeg,

"Jeg elskede dig! Jeg ville have at du ville forstå!" Svarede han igen med hård tone.

Efter det gik jeg bare min vej igen, "hvorfor skulle jeg også rodes ud i det her" spurgte jeg mig selv om.

Senere sammen dag tog jeg op til byen, jeg gik ind på at diskotek.

Jeg gik stille hen til baren og spurgte efter en masse sprut, jeg blev mega fuld.

Jeg gik ind og dansede, så kom der en dreng hen til mig

"Hej!" Sagde han, "Hej" svarede jeg, "har jeg set dig før?" Spurgte han "øhm?.. Det tror jeg ikke" svarede jeg tilbage til ham,

Han lænede sig frem og begyndte at snave mig, jeg var så fuld at jeg slet ikke opdagede hvad der skete.

Vi tog hjem til ham senere, vi var taget i bad sammen og han stod og holdte om mig.

Det var en dejlig følelse, han begyndte at kysse mig på halsen og længere ned af ryggen.

Han vendte mig om og begyndte at kysse mig, jeg vidste godt at det var forkert men jeg kunne ikke blive mere ked af det end jeg var lige nu.