Don't do this to me

True love.

Jeg syntes at det lød helt forkert, men samme tid kunne jeg se på ham at han mente det.

"Jeg kan ikke!" Svarede jeg bestemt, jeg kunne ikke se mig selv i øjnene hvis jeg ikke stoppede det her nu, "jeg ved at du er ked af det der skete sidst men!..." Sagde han stille til mig.

"Gå! Og ik kom tilbage eller tage kontakt til mig!" Sagde jeg med hård tone.

Jeg så Kasper gå ud af døren, jeg lukkede bare døren lige efter ham, jeg gik ud på badeværelset, jeg så ind i spejlet "hvordan er det jeg ser ud!" Sagde jeg irreterede til mig sig.

Jeg gik ind på sengen og satte mig til at læse i min yndlings bog, jeg elskede bare sidde og læse eller skrive små noveller hvis jeg følte mig trist.

Sommerferien var snart slut så jeg skulle snart i skole igen, jeg havde allermest bare Lyst

Til at dø,

Men jeg vidste godt at jeg blev nød til det.

Dagen før at sommerferien sluttede gik jeg igen forbi det sted hvor at jeg så Kasper de sidste par gange, men han var der ikke.

Og lige der begyndte jeg at tænke på om mit liv snart var værd at leve for.

Jeg gik hjem igen, da jeg stod foran min dør var det som om der stod nogen bag mig, jeg skyndte mig at vende mig om.... Der var ingen.

"Er jeg ved at blive dum?!" Skreg jeg næsten til mig selv, lige i samme øjeblik kom Sofie forbi.

Hun løb så hurtigt som hun kunne over og krammende mig, det var en rar følelse at kramme en jeg virkelig kunne stole på.

"Åh!.. Hvor har jeg savnet dig!" Sagde hun og gav mig endnu et kram,

"Jeg har også savnet dig!" Sagde jeg og fik tåre i øjnene.

Den dag var jeg sammen med Sofie, det hjalp meget.

Jeg tænkte ikke mere på Kasper ikke mere på hvad han havde gjordt mod mig, det var dejligt ikke at skulle bekymre sig om Kasper

Mere.

Senere på dagen tog jeg hjem og spiste, jeg lavede ris og grønsager, jeg kunne ikke finde på andet..

Det bankede på døren igen, jeg gik over og åbnede, det var ikke Kasper.

Det var......