Det femogtyve Hunger Games

*Sirenen*

Jeg blev vækket ved lyden af den sirene, som alle kender i Capitol. Det var høstdagen for alle distrikterne derude. Dødspillet blev grundlagt for femogtyve år siden, men jeg har kun oplevet det i seksten år, ældre er jeg ikke.
Min mor siger altid at jeg er heldig for at være født i Capitol, men det syntes jeg ikke, på grund af dødspillende og alle de latterlige mennesker.
Min barndoms ven Flaus har altid sagt, at han en dag vil gøre noget, som ingen i Capitol vil forvente, men jeg ved ikke helt hvad han mener med det.
"Jeg må virkelig til at stoppe med at lave alle de indre monologer", siger jeg ud i det tomme rum, til mig selv.
Rummet føltes koldt, ensomt, og fugtigt.
Jeg lagde hurtigt mærke til, at min søster ikke lå i sin seng, ved siden af min seng. Hun må allerede være stået op. Jeg fór over til den hvide kommode, fandt noget behageligt tøj og satte mit hår.

*~*~*~*~*~*~*
Alle sidde og venter ved bordet, da jeg kommer ned. Tavse. "Godmorgen", siger jeg for at bryde den dræbende tavshed.
Bag dem kan jeg se det tændte fjernsyn, Flaus står med en mikrofon i tv'et, og siger noget ud til alle seerne. Min opmærksomhed ender med at være så klistret til fjernsynet, at jeg ikke engang høre min mor som taler til mig. "Tris...Tris kan du høre mig", først der trængte min mors stemme ind til mig.
Jeg vender mig om på den stol som jeg har sat mig på, og ser op på min mor, "jeg ville bare sige, at inden du kom ned, sagde han at du skulle møde ham ved den store plads klokken 10:00", jeg nikker og siger "okay".

~ Undskyld for det korte kapitel men lover at det bliver bedre ;)