Det femogtyve Hunger Games

*Første træningsdag*

Selvom jeg var vågen, lå jeg bare og ventede på de tre bank som skulle fortælle mig at jeg var sent på den.
Klokken var 7:21 og bankende havde stadig ikke strejfet min dør, så jeg besluttede at stå op for at tage et bad.
Inden jeg satte kursen over mod badeværelset beundrede jeg væg maleriet igen, men denne gang virkede det anderledes.
Mere inspirerende.

*~*~*~*~*~*~*

De varme stråler fra bruseren som jeg var begyndt at elske mere og mere fik mig til at tænke...1) hvorfor syntes jeg at væg maleriet var inspirerende, 2) hvorfor skræmmer det mig ikke mere end det gør..3) burde jeg ha det sådan?

1) Jeg føler mig en lille smule draget af det og derfor må jeg føle at det er inspirerende, men (måske) også fordi at jeg kunne forestille mig selv gøre det..fordi at jeg fik/får gode ideer!?

2) Fordi - som jeg også benævnte før - at jeg kunne forestille mig selv gøre det.

3) bestemt ikke!!

*~*~*~*~*~*~*

Mit bad var færdigt og nu var klokken 8:45 - hvor lang tid havde mit bad lige taget !
Og det var først der at jeg opdagede at der lå et sæt tøj på min seng.
Træningstøj.
Jeg gik lidt for vaklende og beundrende over til det.
Tog det op i hænderne.
(Nærmest) smed mit håndklæde på gulvet for at taget træningtøjet på.
Det passede min krop perfekt, det fulgte min krop perfekt..min krop fulgte dragten perfekt. Min krop var i kamp humor, og der var intet jeg kunne stille op med det.
Da jeg havde fået mig selv lidt mere under kontrol satte jeg kurs mod spisestuen.

*~*~*~*~*~*~*

Jeg var (næsten) den første som ankom men selvfølgelig var Glow allerede ankommet før mig.
"Godmorgen", sagde hun begejstret og så begejstret op på mig.
"Godmorgen", svarede jeg igen lidt "frækt".
"Som jeg kan se fandt du din træningsdragt", svarede hun lidt næstvist og fornærmet tilbage.
"Den er smuk", svarede jeg hende bare igen.
Ingen andre ord blev forvekslet under morgenmaden - på nær når de andre kom daffende, men ingen ord blev forvekslet imellem mig og Glow..måske havde jeg fornærmet hende mere end hun ville ha' ?
Efter morgen maden som (altid) syntes at tage alt for lang tid, blev vi eskorteret over til træningsanlægget af to mænd i hvide dragter, selvom at de slet ikke behøvede at eskortere mig (eller Stark) for vi kendte jo allerede vejen derover, og jeg kunne godt mærke på dem at det virkede besynderligt fordi at det (nærmest) var míg som eskorterer dém derover.

*~*~*~*~*~*~*

Vi var alle samlet i træningslokalet, alle 26 mennesker + trænerene.
Denne her gang var alle kasserne bare væk. De må vel have ordnet det i løbet af morgenen og målskvierne som mig og Stark havde skudt på var også blevet fjernet.
Vidste de at det var Stark og mig som havde været her?
Ville vi få ballade?
Ville de så gå efter vores familie?
Jeg ved det ikke, men jeg kunne kun håbe og be til at de ikke vidste at de var os. Selvom min anden halvdel af kroppen var ligeglad.
Mine tanker blev opløst af træneren som kom bragende ind, det var så højlydt at man ikke kunne undgå at kigge efter ham, men måske skyldtes det også hans kæmpe muskler og muskuløse krop.
Måske havde han selv været med i Hunger Games for han havde også en masse ar?

Han gjorde klar til at tale og alle lod hans stemme fylde rummet.
"Det er kun nogle simple regler!
1) Ikke slås med hinanden uden for kampsonerne!
2) Ik gå mig på nerverne!
Og
3) Prøv at forblive uskadt/i live!"

...

"Om 6 dage skal i alle ind i arenaen også er der ikke nogle regler - forkert (tænkte jeg) der er regler men ikke sådanne nogle regler om ikke at slås..men andre - i løbet af de næste 6 dage er det mit job at forberede jer i kampteknik og våbenteknik..så derfor er det vigtigt at i gør som jeg siger!"
Han sagde ikke mere og det så ud til at de andre tog det som et tegn på at vi måtte begynde træningen, så de begyndte at sprede sig ud over hele lokalet.
Jeg kunne mærke at jeg var sur/indebrændt, men over hvad ved jeg ikke. Så efter at have stået det samme sted siden jeg kom, besluttede jeg at gå over til spydkastningsbanen samt bueskydningsbanen.
Stark havde valgt noget mere praktisk -> at lære at lave bål og andre overlevelses metoder, og selvfølgelig kunne jeg godt se det praktiske i det men lige nu havde jeg bare mere brug for at komme ud med noget af al min vrede !

~ Hvad syntes i om historien indtil videre ? Kommenter :)