Det femogtyve Hunger Games

*Stark?*

Døren åbner og alle stirre på mig, men jeg ignorere alle blikkende, og sætter mig bare på den stol som er ledig.
Efter lidt tid bryder Glow tavsheden, "nå begynd i bare at spise. Og jeg vil gerne bede om at i ikke står sent op imorgen, vi skal jo nå at gøre alt klar, og Tris det gælder særligt dig, efter det som du præsterede her til aften".
Som sædvanlig, slutter hun af med sit fjogede grin.
Under middagen, prøver jeg at fange Starks blik, men han er så ivrig efter at få noget at spise, så jeg opgiver hurtigt.
Da Stark er færdig med at spise rejser han sig fra bordet, og går.
Uden at sige tak for mad eller noget ?
Han er altså lidt underlig..?
Mine øjne følger Stark, indtil at jeg ikke kan se ham mere.
Min nysgerrighed, dræber min appetit, så jeg skynder mig at sige "tak for mad," og forlader straks kabinen, for at følge efter Stark.
Hvis jeg stadig kan nå det ?
Da dørene lukker bag mig, kigger jeg forvirret efter Stark, men det eneste jeg får øje på er en tom gang, som føre ind til andre kabiner.
Frustreret, sætter jeg min eftersøgning efter Stark igang, men mit resultat er kun andre mennesker som kigger mærkeligt efter mig, så efter noget tid opgiver jeg, og sætter kurs mod mit værelse.

*~*~*~*~*~*~*

Da jeg åbner døren finder jeg Stark siddende på min seng ?
Han vender sig om og kigger underligt på mig, som om jeg har gjort ham noget..?
"Hvad laver du her, burde du ikke være på dit eget værelse," spørger jeg, men så slår det mig, at hvad nu vis jeg var gået forkert ?
Men endelig da siger han,"jeg ville bare undskylde for min opførelse, og sige mange tak fordi du meldte dig istedet for min søster."
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det ?
Og hvad skal jeg svare ?!
Det var jo ikke planlagt, at jeg skulle melde mig istedet for hans søster, men bare melde mig generelt, så mit svar er bare "det var så lidt," selv om det ikke passer.
" Og Tris, held og lykke inde i arenaen, jeg tror i hvertfald at du er bedere end du tør vise, dine ods er i hvertfald gode, og de snakker helt vildt meget om dig i Capitol, pigen der meldte sig frivilligt, og enda den første, ingen har nogensinde meldt sig frivilligt."
Jeg er mundlam, hvad skal jeg nu svare !?
Det tager lidt tid før jeg svare, men jeg vil gerne vælge mine ord med omhu.
"Stark jeg tror også at du foregiver dig for at være skrøbeligere end du faktisk er, jeg tror også at du er stærkere end det ser ud, og mere snedig, så dine ods er mest lige så gode, som at du påstår at mine er."
"Min er" afslutter min sætning, og stilleden kommer efterfølgende.
Stark rejser sig op fra sengen, og går hen til døren, som han åbner på klem, og lige da han er ved at lukke døren bag siger jeg," og Stark held og lykke forresten".
Han vender sig om, og laver det smil som jeg er begyndt at elske.
Lyden af bank på en dør, vækker mig næste morgen ?
Jeg opdagede hurtigt at det er på min dør der bliver banket på, så jeg skynder mig at råbe "kommer om lidt".
Jeg skynder mig at tage et hurtigt bad, og finde noget tilpas tøj, som består af et par sorte bukser, en grå v-halset t-shirt, sneakers og mit hår lader jeg bare hænge løst.
Da jeg åbnede døren, står den mand, som også havde hentet mig igår.
Han føre mig ned til spisevognen.
"Er jeg for sent på den," spørger jeg, da vi har gået i lidt tid.
"Nej men jeg blev bedt om, at se til om du var vågen".
"Når okay, jamen det var jeg og du behøver ikke at følge mig ned til spisvognen, jeg kan godt selv", lyver jeg, men lige nu vil jeg bare godt være alene.
"Jamen okay, og undskyld vis min banken vækkede dig".

*~*~*~*~*~*~*

Jeg stopper op foran Starks dør, og i det sammen som jeg tager fat i håndtaget og trykkede ned, gør Stark det samme, og det ender - selvfølgelig - med at jeg får en dør i hovedet.
Stark kigger forstækket op, "Tris er du okay, undskyld jeg havde ikke lige forventet at du ville stå ude foran min dør", "jeg klare den nok," får jeg svaret, men med en stammende stemme, men det ser ikke ud til at han lægger mærke til det.
Heldigvis.
Efter lidt tid spørger han "hvad ville du?"
"Jeg ville bare se om du var vågen, du hørte jo hvad Glow sagde, tidlig op med jer," lyver jeg - igen - inden at jeg vender mig om, og skynder mig at gå imod mad vognen.
Jeg vidste ikke hvorfor at jeg var gået hen til hans dør til at begynde med, men der var bare en følelse og en del af mig som drog mig hen til ham ?

~ Håber i kan lide historien :)