Lad Mig Gå (Bog 1)

10

Kort kapitel igen.. sorry for den lange ventetid mit liv er lidt fuckt rn Xd 

Hans stemme er så anderledes. Den er mørkere og mere hæs. Hvad skal jeg sige? Skal jeg sige hej du forlod mig i 10 år og mor endte med at komme i fængsel og min bror tog mig til sig?

"Hej far." Sagde jeg med en mere hæs stemme.

Begyndte at trække vejret hurtigt og han skyndte sig hen til mig fra døren hvor han stod. "Skat træk vejret jeg gør ikke noget" Sagde han med en rolig hæs stemme. Stadig mørkere end normalt og kunne ikke få mine tanker rundt om at min far faktisk er her nu. Ville han få mig væk fra de mænd?

Alting blev mørkere og mørkere og kunne mærke et panikanfald komme frem men stadig mærke hans stærke arme rundt om min tynde krop.

Alting undtagen den følelse forsvandt og blev sort.

*time skip next morning*

Vågner op af mit vækkeur. Vent hvad har ingen mobil hvordan kan de være mit vækkeur? Mine øjne åbnes til skarpt lys og lukkes straks i igen. Prøver langsomt at åbne mine øjne for at slukke for den forfærdelige bib lyd der kommer fra det vækkeur. Det ser ens ud som i går hele værelset undtagen der er en ekstra seng ved siden af min men der er ingen personer i. Der ligger en mobil, det må have været den der lavede den bib lyd. Præver at rejse mig op, mine arme har stadig den smerte i sig de havde i går. Det er ikke blevet en tand bedre.

Jeg kigger på mobilen. Det var ikke en alarm det var en der hedder "kirsten" der ringer. Hvem mon det er. Det er måske hende min far flyttede hen til da han forlod mig, min bror og min mor?