Lad Mig Gå (Bog 1)

16

Kort kapitel im sorry men vidste ikke hvordan jeg skulle slutte den her. Men sidste kapitel <3 Er glad for nogen af jer har læst så langt her! Det betyder virkelig meget for mig. Ville i læse den hvis den var på engelsk? Er nemlig allerede igang med at oversætte den c: 

Der er gået 5 år og min lille guldklump blev født den 10 september. Det er hendes 5 års fødselsdag om 3 dage. Er så stresset. Vi har ikke fundet ud af noget som helst eller planlagt noget endnu. Har haft alt for travlt med at finde Cilas.

Yep. Vi har stadig ikke fundet ham. Jeg kiggede over det hele. Vores gamle lejlighed og hans arbejde og alle steder. Politiet hjalp de første 2 år men de gav langsomt op. Ville aldrig give op. Vi fandt hans mobil et sted ude ved havnen. Jeg var forvirret over hvorfor han var der, men fandt ud af han var med i en bande og solgte stoffer. Hvordan har han kunne gøre det uden at jeg blev indblandet ved jeg ikke. Han var altid hjemme. Måske havde han bare mindre timer på dit arbejde end han sagde til mig. Han kom altid hjem klokken 4 og var væk fra klokken 18 til 20. Måske var det der han solgte dem. Jeg har så mange teorier men tror ingen af dem er rigtige. Han er stadig væk, måske død, og vil bare have ham tilbage. Min lille guldklump vil så gerne møde ham. Snakker alt for tit om ham men det er bare fordi han betyder så meget for mig, han var min eneste familie i lang tid. Nu har jeg dog en ny familie, den vil aldrig erstatte det vi havde men det er en ny start.

Jeg fødte min lille pige september 10. Ved siden af stod August og min far. Det har hårdt, men det var alt smerten værd. Jeg har denne smukke, fantastisk, kloge og søde lille pige ved navn Emma kalder hende dog bare Em.

Har også den bedste kæreste af alle! Ja August kunne også lide mig! Selvom aldersforskellen er vi stadig et glad par. Og har været i 3 år nu.

Aldersforskellen er der mange der brokker sig over. Den er åbenbart for stor. Jeg er lige blevet 20 og han er over 30. Ja der er 10 års forskel. Men det ændre da ikke på at vi elsker hinanden. Han er der altid for mig når jeg får flashbacks til når alt det der skete. Jeg er der for ham når han har det svært med sine tanker. Han har depression og er blevet fortalt meget i hans barndom han ikke var god nok. Vi er stadig på vej igennem.

Jeg bliver hævet ud af mine tanker da lille Emma kommer op med en surmule og prikker mig på næsen og siger "M-Mor?" Hun har sit yndlingstøj på. Et par havblå bukser sammen med en lidt for stor t shirt med et panda tryk på. Hun har fine hvide strømper- er de nok ikke meget længere- Og en bandana rundt om hendes hoved og lange blonde hår.

*3 dage efter til fødselsdagen*

Det er tid til at Em skal have kagen. Er så spændt på om hun kan lide den. Hun bedte meget sødt om hun kunne få en kage med traktorer eller pandaer på så mig og August lavede en kage med en fondant traktor på. Jeg lavede små blomster ud af fondant også. Emma kunne ikke lide marcipan så det blev uden det. Jeg leder efter lysende imens min far leder efter en lighter. August sidder ude sammen med Carlos og snakker med Emma og hendes venner, sikkert om hvor sej spiderman er.

Jeg finder lysende lige det øjeblik min far finder lighteren. Så jeg putter fem lys i- selvfølgelig i grøn. Det er Emmas farve. Ligesom hendes øjne.

Jeg var lige ved at tabe kagen da jeg så ham. Havde ingen ide at han kom tilbage. Jeg satte kagen og skreg "ÅH GUD HAR SAVNET DIG SÅ MEGET!" imens jeg løb hen til ham og krammede ham så vi begge faldt ned på gulvet. Han begyndte at grine og fik mig til at smile.. Men det forsvandt hurtig da jeg hørte min lille pige skrige og en dør smække.

END