Sofias synsvinkel
Vi var nu kommet til USA.
Jeg er virkelig glad for at komme væk fra det hele.
Selvfølgelig ikke Rosa.
Men de andre!Min mor vidste mig rundt i huset.
Det var virkelig flot.-------------------------------
3 dage efter.
Jeg tænker stadig på Marcus.
Og Katrine.
Men mest Marcus.
Jeg troede virkelig, at han havde forandret sig, men åbenbart ikke.Jeg tror aldrig, jeg kommer over ham.
----------------------------
2 måneder efter.
Jeg tænker ikke på Marcus så meget mere.
Jeg troede ikke, at jeg kunne komme over Marcus, men det bliver bedre og bedre.-----------------------------
3 måneder efter.
Jeg savner faktisk mit gamle hus.
Hjemme i Trofors er der bare så stille og fredfyldt, men ikke her.
Her må jeg ikke gå ud efter klokken 21:30.Mine forældre snakker også meget om der hjemme.
Jeg tror faktisk godt, at de vil hjem igen.----------------------------
1 måned senere.
Jeg havde nu boet et halvt år i USA.
Mine forældre havde snakket om at flytte tilbage til Trofors.Jeg rejste mig fra min seng.
Jeg fik en ny seng i USA.
Mine forældre sagde, at jeg ikke måtte få en ny, men da de fandt ud af at jeg sov på gulvet vær nat, gav de mig en ny.Jeg gik nedenunder, fordi at mine forældre gerne ville snakker med mig.
De sad henne i sofaen, så jeg satte mig hen ved siden af dem.
"Hvad vil i snakke om?" spurgte jeg.
"Alex var jo rigtig træt af, at vi skulle flytte til USA" startede de.
Jeg nikkede."Og vi har tænkt på at flytte tilbage til Norge" fortsatte min far.
Jeg nikkede igen."Hvad syntes du om det?" spurgte min mor.
Jeg trak på skulderne.
"Jeg vil også tilbage" svarede jeg, uden at tænke på Marcus eller Katrine.
"Okay så gør vi det" sagde min mor.
Jeg nikkede, og gik op på mit værelse.-------------------------
1 uge senere.
Vi var nu på vej hjem.
Eller vi havde jo et hjem i USA, men jeg tror ingen af os så det som et hjem.
Jeg så det i hvert fald ikke som et hjem, men mere en ferie.Flyveturen var lang, men endelig var vi hjemme.
Hjemme til det gamle hus.
Jeg gik ind i huset.Jeg gik op af trapperne, og åbnede min dør.
Lige der var det som om, at alle følserne kom tilbage.Jeg er kommet tilbage til alt det gode, men også alt det dårlige.
Desværre...Der var helt tomt.
Da jeg havde stået der et stykke tid, kunne jeg begynde og se min gamle seng.
Men ikke kun det.
Marcus og Katrine lå bare der og nød hinanden.
Jeg rystede hurtigt på hovedet for at få tanken væk.
Jeg vendte mig rundt, og gik nedenunder igen.Marcus fortjener overhovedet ikke flere tårer fra mig.
Jeg har grædt alt for meget over den fucking player.Da jeg kom ned, var flyttemændene allerede ved at flytte alt ind i huset.
Jeg satte mig udenfor på den lille trappe ude foran vores dør.
Jeg kiggede mod den retning Marcus bor.Marcus' synsvinkel
Vær aften har jeg bare siddet ved mit vindue, og kiggede i den retning Sofias hus er.
Eller var.
Hun er jo flyttet til USA.Sofia har blokeret mig over det hele.
Jeg kiggede hen mod hendes hus.
Imellem alle huse kunne jeg bare fornemme, at jeg skulle gå derhen.
Men jeg gjorde det ikke!Jeg skal bare komme over Sofia!
Hun har sikkert allerede fundet en ny kæreste i USA.
Altså hvem ville ikke lige have hende?Jeg savner altså også Alex.
Men jeg ved bare, at jeg gjorde Sofia ked af det.
Jeg har heller aldrig gjort noget dummere.Jeg rejste mig fra den stol, der stod lige ved siden af vinduet, og gik hen til min seng.
---
"Marcus stå nu op!" råbte Martinus, imens han skubbede lidt til mig.
"Hvad er der?" spurgte jeg irreteret."Sofia og Alex er flyttet hjem igen" svarede Martinus glad.
Jeg satte mig hurtigt op."Hvad? Hvordan ved du det?" spurgte jeg.
"Jeg gik forbi deres hus, og så Alex komme ud. Så gik jeg hen til ham, og han fortalte at de var flyttet hjem igen" svarede han.Jeg rejste mig.
Nu skal jeg bare gøre det godt igen med Sofia!---------------------------------------------------------
YOU ARE READING
You are a player Marcus! 2 [AFSLUTTET]
FanfictionDet her er 2'eren af 'You are a player Marcus' så vil råde jer til at læse den først. Det som sker for Sofia og Marcus er både dårlige og gode ting, men før de kan komme til det lykkelige forhold, skal de igennem en masse udfordringer. Hvis de over...