Det var blevet søndag. jeg havde grædt og grædt og grædt. Jeg kunne høre nogen gå hen mod mit værelse. Min mor åbnede døren og stak hovedet ind. "Er du okay?" Jeg svarede ikke. "Du ligner noget der er løgn Emma. Skal du ikke i bad?" "Jo, det skal jeg vel?" Min mor gik ud og jeg gik hen og så mig selv i spejlet. "Jeg ligner fandme lort!" Sagde jeg stille til mig selv. jeg havde mascaraer over det hele. Jeg gik i bad og da jeg kom ud havde jeg set at Mille (min bedste veninde) havde ringet over 5 gange. Jeg ringede tilbage imens jeg fandt noget tøj frem. "Hvor blev du af?" Hendes stemme lød bekymret. "Jeg sov." " Jeg troede at du var død! Altså i har jo slået op." "Ja, men altså jeg sov og græd de sidste par dage." "Okay, men kan vi være sammen." "Ja, altså hvornår?" "Om en time hos dig?" "Ja, så ses vi." "Ses." Jeg fandt noget tøj i skabet. Jeg fandt en sweater hvor der står New York, en hvid top indenunder, et par blå jeans, et varmt halstørklæde og et par futter eller hvad det nu hedder? Nu skal jeg bare vente til at Mille kommer...
