Jeg stod op som normalt altså 06:30. Jeg havde tænkt over om jeg skulle give Emil en sidste chance. Jeg havde tænkt og tænkt, endelig kom jeg frem til en løsning.. Han for en sidste chance! Jeg fandt noget tøj frem som jeg plejer. Jeg fandt en: farvet sweater, et par jeans, et par lyserøde sko og en brun skin taske.. Idag tog jeg et langt varmt bad hvor jeg kunne tænke lidt mere om OS! Jeg gik over til mit smykke skrin og fandt noget Emil engang havde givet mig.. Nemlig et par lyserøde blomster øreringe og en lyserød ring. Jeg var klar til at gå ned for at spise morgenmad. Min bror sad der allerede og spiste. Faktisk betyder han alt for mig! "Godmorgen!" Jeg gik over og gav ham et kram. "Godmorgen.. Er du okay?" "Ja, tak fordi du spørger! Synes du jeg skal give ham en chance til?" "Faktisk ja, måske viser han sig fra en anden side fordi at han ved hvordan det er uden dig!" "Tusind tak bror, du den bedste!" "Det ved jeg!" Han grinede lidt! "Nåh.. Jeg skal gå rydder du op?" "Men også kun fordi jeg elsker dag!" Døren smækkede og min bror (som hedder Mads) forsvandt langsomt ud af syne! Jeg havde ryddet op og var på vej i skole. Min telefon ringede.. Det er så mærkeligt den ringer enden efter skole eller før, men aldrig når jeg keder mig? "Hello?" Jeg orkede ikke at sige Hej eller noget andet! "Det er mor!" "Hej, du ringer da ikke så tit!" "Nej men sig til din bror når i kommer hjem at jeg sender penge på hans konto! Jeg er ikke hjemme i en måned!" "Okay!" Hun lagde på lige da jeg var med skolen. Emil var i skole men vi snakkede ikke om det! Det ringede ind og der stod den nye dreng! "Hej allesammen det her er den nye dreng!" Alle pigerne rakkede hænderne op! men tog dem ned så snart min lære sendte dem -nu-er-det-nok- blikket!
"Fortæl lidt om dig selv? (Nye dreng)" "Jeg hedder Tobias, jeg er 15 år gammel og går til fodbold!" Hele timen måtte vi ikke snakke med Tobias for vi havde diktat! Altså det menes hele dagen for vi har skole hjem samtaler så, ja..
Jeg var kommet hjem også ringede han sgu igen! Er ved at blive træt af den dreng! "Hvad vil du?" "Har du fundet ud af det?" "Skulle jeg ikke selv ringe?" "EMMA! Jeg kan ikke vente mere!" "Okay! En og kun en chance for du! Er det forstået!" "Ja, hundrede procent!" "Hej hej!" "Ja, hej!" Han lød mega glad! Hvilket jeg også håber for ham!
