Kapitel 5

28 0 0
                                    

"BING BING" jeg vågnede i et sæt og så over på mit ud.. "Shit!" Jeg havde sovet over mig! Jeg fór op fandt noget tøj frem. Jeg fandt en: langærmet trøje, et par brune jeans, et brunt halstørklæde, converse sko og en skind taske. Jeg tog et lyn hurtigt bad, jeg børstede hurtigt mine tænder og fandt mine smykker frem. Jeg tog tøjet på og havde præcis 15 tilbage. Jeg skyndte mig ned tog et brød med Nutella og forsvandt ud af døren...."...".."......".."..".....".".....""...
Jeg var kommet op på skole Emil var ikke kommet, jeg tror han stadig ikke kom over det jeg sagde.. (Ægte fucker bøse!)
Det ringede ind og jeg satte mig over på min plads.. "Hej allesammen. Imorgen kommer der en ny elev, så i skal tage godt imod ham.." Sagde vores lære imens han pakkede de bøger vi skole bruge ud. Sille den populære pige rækkende hånden op. "Ja Sille hvad vil du sige." Sagde han og kiggede op. Sille er sådan en man kalder blondine dum! "Er han lækker?" spørger hun dumt. (Altså efter som at hun er dum er det ikke mærkeligt.) "Det synes jeg selv du kan vurderer når han kommer." .."..."..".."."....".".".".."."."."...."..."..".."..".."..".."...."..".".....".."......."........."..............".........."
Jeg var på vej hjem fra skole. Jeg gik alene, da Mille bor i en hel anden retning! Jeg gik og tænkte lidt over hvorfor jeg er så uheldig.. Jeg var lige kommet ind i gangen da min telefon ringede. Det var et ukendt nummer.. "Hej det er Emma." "Hej det er mig!" Jeg kunne kende HAM på stemmen, men jeg synes selv han skulle fortælle hvem HAN var. "Jeg kender det svære ingen mig.." "Det er mig Emil." "Ja, altså det ved jeg jo godt!" "Kan vi ikke snakke om os?" "Der er ingen OS. Der er DU og JEG." "Jeg har jo stadig følelser for dig!" "Hvor tit høre jeg den?" "Denne gang mener jeg det!" "Så du mente det ikke de andre gange?" "Jo, ørhh fuck du er svær at snakke med!" "Ved du hvad der undre mig mest?" "Nej!" "At du selv inviterede mig også sad du der og snavede med en komplet fremmed!" "Hun er ikke fremmed!" "Jo, for mig!" "Ørhhh det er ikke det jeg vil sige!" "Hvad vil du så sige?" "Kan du give mig en chance til?" "Emil, det skal jeg altså tænke over." "Jeg forstår.. Du ringer når du har et svar!" Jeg lagde på og skrig ud i huset! "Hvorfor er livet så fucking svært! Jeg løb op på mit værelse og låste døren. Jeg var der inde i rigtig lang tid, måske 5-7 timer. Min mor kom op og bankede på, jeg åbnede for hende og hun gav mig et kram.. "Hvad skete der?" "Jeg gider ikke snakke om det!" "Okay! Det er også helt fint." Det blev sent og aften og jeg lagde mig til at sove da klokken cirka var 22:00...

Den 3. JuniOù les histoires vivent. Découvrez maintenant