Jeg tørrer mit våde hår i håndklædet, og visker det overskydende dug af spejlet, som den friske luft fra vinduets åbning ikke havde fjernet. Jeg har lige været i varmt bad.
"Heey, Yui, er du derinde?"
Mikasa min bedste veninde banker på ud til vores værelses badeværelse, som jeg står splitter ragende nøgen i.
"J-jaja, øjeblik Mika, jeg skal lige klæde mig på!"
Jeg kan mærke at mine kinder bliver lidt varme af flovhed, men det skyldes nok også mit varme bad.
"Yuui~ hvis du ikke åbner, så braser jeg ind~"
"Jaja! Vent lige"
jeg suser hen til vasken, og tager mit undertøj.
Jeps. Jeg er et menneske som den eneste på denne magiske skole. Jeg ved ikke hvad mine forældre tænkte på, og jeg kan ikke kontakte dem, da der ingen dækning er herovre. På en måde ligner jeg et overnaturligt væsen, en alf eller sådan noget.
Jeg kigger mig i spejlet, og hver dag ser jeg en 'lille bleg pige med lilla-farvede øjne, vandrette tykke øjenbryn og noget langt rødbrunt hår.' Hun kalder sig selv for Yui.
~~~~~
Jeg tager mit undertøj på, og åbner op til min værelseskammerat:"Undskyld Mika, men jeg skulle altså lige blive færdig!"
Et lusket smil kommer på hendes læber, og hun begynder at plapre om hvad jeg dog kunne bruge så lang tid på, og hvad hulen jeg lavede derude. Altså hvad skulle jeg ellers lave end at være i bad?? Et suk forlader mine læber.
"Nå men du har vel godt hørt, at hele denne etage skal tage til stikprøve idag ikke?"
Mikasa er en heks, og er mega god til at trylle og lave helbredende drikke, også til helbredelse af feber og sygdomme. Dét er jo ikke så godt, for min plan ville jo være at blive væk fra prøven, og sige at jeg havde feber.
"Øøhm, Mika, er du okay med at jeg bliver hjemme idag?"
Pludselig stopper hun med at sludre, og hun tænder for hendes alvorlige blik, hendes brune øjne stirrer nu ind i mine:
"hør hvad er det du har gang i? De skulle vel ikke tro at du er et menneske vel? Hvis du aldrig møder op, så bliver de mistænksomme! Du har ikke engang været der før, og vi er blevet skrevet op 10 gange allerede!"
"Hør Yui, nu tager du noget mere tøj på, og så tager vi til prøven ok? Du skal bare vise hvad du kan, de skal nok hjælpe dig."
Jeg nikker uden at fjerne blikket fra hendes. Normalt er hun rolig og doven, men når det gælder seriøse ting som færdighedsprøver og andre vigtige skoleting, så bliver hun sådan dér.
Jeg begynder at tage mit tøj på, og efterfølgende krammer jeg mit endnu fugtige hår med et tørt håndklæde, så det får nogle bølger, og så det bliver lidt mere tørt. Det er bidende koldt udenfor, for det er trods alt allerede efterår.
Mika venter utålmodigt på mig, og imens sætter hun sit hår i en løs casual fletning i siden, som hun normalt gør. Mika er meget smuk. Hun har chokoladebrunt hår, som får en gylden farve ude i solskinnet. Det går et stykke længere ned end hendes skuldre, så det er en del end mit.
Jeg forstillede mig at monstre var grimme, eller i hvertfald underlige at kigge på, men Mika er lige det omvendte. Hun er meget smuk, tynd, høj og dejlig. Hun bød mig velkommen med åbne arme, og siden da, har vi været uadskillelige.
YOU ARE READING
Even Death Himself Can cry
RomanceHun var bare vågnet på en eller anden skole, som hun ikke kendte noget til. En skole som var fyldt med hekse, formskiftere og andre former for magiske væsner. Hun var en enspænder ved navn Yui. Hun var 17 år. Et menneske. Hun vidste ikke, hvordan h...