~New Boy~

2.

Nå. Men ihvertfald. Der virkede ikke som om hun havde smittet mig. Heldighvis. Men hun prøver stadig, at få opmærksomhed af Dylan. Det irritere mig kolossalt. Jeg ved ikke hvorfor. Mig og Dylan, er jo ikke engang venner? Følelser giver ingen mening.

2 dage senere satte Dylan sig, ved siden af mig. Jeg var en af de første der var mødt op, så der var mange ledige pladser. Men da han satte sig, lagde jeg mærke til hans læbe, og øjenbryns piercing. Han havde også tatoveringer. Mærkeligt.
Det har jeg ikke lagt mærke til.
"Hej." Han kiggede ned i gulvet. Som om han var genert.
"Hej, hvorfor satte du dig her?"
Han kiggede på mig, med store øjne.
"Undskyld, jeg skal nok flytte mig."
Han så lidt bedrøvet ud.
"Nej, nej, du må godt sidde her!"
Jeg tror jeg sagde det lidt for højt. Det gav nærmest et spjæt i ham.
"Jeg undrede mig bare? Der er så mange ledige pladser? Så hvorfor ville du side sammen med mig?"
Jeg tror jeg mumlede lidt, fordi han brugte lidt tid på at regne sig frem til et svar.
"Jeg synes du ser sød ud." Han kiggede væk, da han sagde det.
"Øh..Tak." Okay. Totalt seriøst? Mente han det?! Det kom meget pludseligt.
"Du er også meget sød."
Det væltede ud af mig. Jeg kom bare til at sige, et eller andet.
Han smilede skævt. På en eller anden måde, følte jeg mig tiltrukket af ham.
Han satte sig ned igen.

1 uge senere invitere Amanda, mig med i en ny forlystelses park.
Jeg siger selfølgelig ja?

Jeg hører den første klokke.
Vi har fri. Tivoliet kalder. Jeg har altid elsket Tivolier, så jeg glædede mig.
Vi tog Amandas røde Harley derhen. Det gik hurtigt. Vi var der med det samme.
Da vi skulle købe billetter, fik jeg mig en lille overraskelse. Dylan stod i den samme kø som os. Foran os. Hvad skulle han her?
"Hey, er det ikke ham den nye?"
Det var Amanda det hviskede.
"Jo."
"Hvordan er han?"
"Sød, venlig. Jeg ved ik."
I det tror jeg faktisk jeg havde sagt det for højt, fordi han vendte sig om.
Pis..