~New Boy~

4.

Jeg trak vejret meget tungt.
Sammenkrøbet på sædet. Jeg skal ALDRIG derind igen!
Da vi kom ud begyndte Amanda at grine.
"Hvad er der?" Jeg kiggede forunderligt, på hende.
"Du blev så mega bange!' Hun flækkede .
Det så ud som om, Dylan var ligeså overrasket som mig..
"Øhh.." Jeg havde ingen anelse..
Dylan kiggede mærkeligt på mig.
"Er hun altid sådan?" Han sagde det lavt, så hun ikke hørte det.
"Nej, jeg ved ikke hvad der helt præcist sker for hende", Jeg var selv lidt bange for hende der.
"Jeg må gå!" Sagde den halvt besvimede Amanda.
"Det må jeg også" Jeg vil helst ikke være alene med ham.
"Nej, vent! Jeg skal nok følge dig" Jeg tror det var lidt for spontant, fordi han kiggede ned i jorden.
Jeg kiggede op.
Det var mørkt.
Uden jeg havde vidst det, var klokken blevet 11 eller noget.
"Okay" Jeg kiggede smilende på ham.
"Øh..Mener du det?" Han kiggede med begge øjenbryn løftet.
"Nej?"
Han skulle til at åbne munden. Hans øjenbryn faldt ned.
"Selfølgelig gør jeg det din tosse!" Hvorfor skulle jeg havde sagt nej?
Han smilte, og kom hen imod mig.

Efter en 30 minutter, ville jeg være spontan. Jeg rakte ud efter hans hånd. Han tog imod min hånd.
Der gik vi. Med flettede fingre, og havde knap nok kendt hinanden i en måned.
Det var sådan like akavet stilhed i 10 min. Det var mig der brød den.
"Jeg bor her"
Han smilte bare på den der søde måde.
"Synd det var sådan en kort tur", hans smil blev til et lille skævt et.
Jeg smilede tilbage til ham.
Men lige i det jeg skulle til at gå ind af hoveddøren, lænede han sig ind foran mig, og kyssede mig.
Jeg stivnede helt. Først da hans læber forlod mine faldt jeg ned.
Han bed sig i underlæben. Jeg tror det var for at få det accepteret.
Inden jeg kunne styre mig selv, hoppede jeg nærmest i armene på ham.

Jeg følte glæde, og varme.
Vi stod der omkring 5 min, så satte han mig ned igen.
Vi sagde farvel, og jeg gik ind.