~New Boy~

3.

"Hej piger?" Han kiggede på os med det ene øjenbryn løftet.
"Øhh.. Hej Dylan", Jeg bed mig i læben.
"Hvad laver i her?" Han smilede venligt, og hans øjne lyste op.
"Vi ville bare lige en tur forbi", Jeg mærkede glæden i min krop. Hvorfor var jeg glad, for at se ham?
"Hyggeligt".
Min mave kildede. Som om jeg havde slugt en bunke sommerfugle.
Sådan burde det ikke føltes. Vi havde absolut, INTET kørende!
"Vi kan følges?" Han smilede skævt.
"Ja!" Jeg tror jeg blev lidt rød i hovedet.
"Argh!" Amanda sparkede til mit ben.
Jeg sendte hende et blik, som nok ville sige: Hvad er der?
Dylan stod og kiggede mærkeligt på os, og Amanda skar grimasser.
"Øh..Skal vi tage ind?" Han virkede lidt utålmodig. Han stod og trippede, med hænderne nede i lommerne.
"Ja", Det lød meget muntert i mine øre.

Der var nok gået noget tid, og jeg tror Amanda faktisk morede sig.
Hun prøvede et par ting. Hun grinte (selvom jeg tror det var ironisk). Men alligevel?
Dylan var faktisk ikke så slem.

Efter vi havde prøvet nogle ting, var spøgelseshuset selfølgelig det sidste. Jeg startede med at protestere. Jeg hader gyser! Amanda var med på den. Hun elsker gyser. Vi minder ikke mega meget om hinanden, men det er derfor vi er bedste venner<3
Nå.. Men de fik mig med derind. Vi kunne knap nok sidde i vognen.
Da portene åbnede sig, gik jeg helt i selvsving. Jeg lukkede øjnene, og knugede mig indtil Amanda. Eller..Jeg tror ihvertfald det var Amanda.
Men da portene åbnede sig, var der helt mørkt. Det var ikke så slemt..Eller? Lige da jeg troede det bedste, skete det værste. Selfølgelig! Der kom en mega dræber klovn ind foran os. Den havde på en eller anden måde kommet bag om vognen, uden vi havde set os. Fordi der var noget der pillede mig i håret.
Jeg begyndte at skrige. Som om det hjalp.. Jeg prøvede ihvertfald.
Men midt i det hele, blev mit rædsel overstået. Jeg mærkede en stor, varm, arm ligge sig rundt om min skulder.
Jeg stoppede med at skrige.
Og hurtigt nok var forlystelsen stoppet.
Selvom jeg havde ønsket den var lidt længere..