Christmas Lover (Jimin ff) Julekalender

3. December

Min alarm ringede, og jeg slukkede hurtigt for den igen. Jeg lå allerede lidt halvvågen. Min mave knugede sig lidt sammen, med tanken om at skulle starte på den nye skole, men jeg syntes på samme tid at det var ret spændende.

Kl var 7 og jeg skulle være der kl 8:30.
Jeg rejste mig modvilligt ud af sengen og gik over mod mit badeværelse. Jeg tog et kort bad, og gik derefter ud for at finde ud af hvad jeg skulle have på.

Jeg gik derefter ud i gangen, på vej til køkkenet. Jeg fandt en seddel på køkken bordet.
Jeg er taget på arbejde og nåede ikke at lave morgenmad. Håber du for en god dag, KH mor.
Jeg sukkede, og tog en skål for at hælde lidt mælk i. Derefter åbnede jeg nogle forskellige skabe, og fandt endelig havregrynen der stod øverst. Jeg stod op på tæerne men kunne stadig lige præcis ikke nå.
"Fedt.." Mumlede jeg sarkastisk for mig selv.
Så doven som jeg var drak jeg bare mælken, og valgte at springe morgenmaden over.

Jeg gik ud og tog sko på. Der var omkring 20 minutter til at jeg skulle være på skolen, og hvis det tog ca 10 at gå derover, ville det passe rimelig godt.

Jeg beundrede virkelig området. Sneen dalede ned fra himlen, og lagde sig på både træer og buske, så det så helt hvidt og smukt ud.

~

Endelig var jeg fremme ved skolen. Det var begyndt at blive en smule koldt, så det var en befrielse at komme indenfor. Der var mange elever der gik rundt på gangene, og snakkede eller tog bøger ind og ud af deres skab. Min mave lavede en lille koldbøtte af ren nervøsitet.
Jeg kunne mærke nogle blikke falde hen på mig da jeg gik på gangen.
Jeg havde ingen idé om hvor kontoret lå.
Jeg tog en dyb indånding, og gik over til en pige der så ud til at være sød. Hun tog nogle bøger fra sit skab
"Undskyld-" Begyndte jeg for at få hendes opmærksomhed. Hun vendte sig om, og smilede til mig.
"-ved du hvor kontoret er?" Fortsatte jeg forsigtigt.
"Du må være ny her. Hvis du fortsætter ligeud og drejer ved lokale B13, vil du komme hen til en anden gang og på højre hånd ligger kontoret" Sagde hun smilende.

For at være helt ærlig, vidste jeg slet ikke hvor jeg skulle gå hen, det gjorde mig egentlig bare lidt mere forvirret.
"Skal jeg følge dig derhen?" Sagde hun, da hun så mit forvirret ansigtsudtryk.
"Ja tak" Svarede jeg hurtigt.
Hun begyndte at gå, og jeg fuldte bare efter.

"Hvad hedder du?" Sagde hun stadig smilende.
"Y/N"
Hun stoppede brat op.
"Y/N" Gentog hun, og det var som om hun begyndte at studere mit ansigt.
Pludselig begyndte hun at stråle af glæde, og krammede mig derefter.

Jeg stod helt forvirret tilbage.

"Det er mig, Olivia" Sagde hun, imens hun tog et skridt tilbage. Jeg stod og tænkte lidt før er klik slog inden i mit hoved. Et kæmpe smil formede sig på mine læber. Olivia var en af mine bedste barndomsvenner.

"Det er så længe siden, det er så fedt at se dig igen" Fortsatte hun. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, men jeg tror ikke det ville lyde så godt hvis jeg sagde: "Det er også rart at se dig, jeg skrider bare fra dig igen om en måned". Det var det eneste jeg kunne tænke på lige dér.

"Det er også rart at se dig" Valgte jeg at svare.

Mig og Olivia var bedste venner da vi var små, men efter mine forældre blev skilt og jeg blev tvunget til at tage med min mor. Vi mistede desværre kontakten efter at havde prøvet at holde den i nogle år.

Vi begyndte at gå videre mod kontoret, imens vi førte en samtale.

"Hvordan har du det? Hvordan går det med dine forældre? Hvordan kan det være at du er flyttet tilbage?"

Hun stillede mig en masse spørgsmål. Det føltes helt rigtigt at snakke med hende igen. Men før jeg kunne nå at svare, var vi allerede ved kontoret.

"Er du den nye elev?" Spurgte damen der sad bag ved skrivebordet. Jeg nikkede.
"Her er dit skema og din nøgle til skabet. Dine bøger står i skabet" Sagde hun og gav mig tingene.
Jeg takkede og vendte mig om mod Olivia.

"Hvilket fag har du?" Spurgte hun med det samme. Jeg så ned på mit skema.
"Engelsk"
"Det har jeg også" Sagde hun begejstret.

"Det er fedt, men kunne du måske hjælpe mig med at finde mit skab og lokalet" Spurgte jeg og smilede lidt nervøst, det var jo lang tid siden vi havde set hinanden.
"Selfølgelig" Svarede hun.

Jeg fandt ud af at mit skab lå meget tæt på hendes, hvilket jeg var glad for.

"Klokken ringer snart, skal vi gå til time?" Spurgte hun og så ned på sit armbåndsur. Jeg nikkede, og vi vendte os om for at gå, men lige pludselig blev der helt stille.
Nogle piger hvinede af begejstring, mens andre bare hviskede smilende. Jeg kiggede i den retning alle de andre kiggede i, og så en dreng kom gående.

"Det er Park Jimin" Sagde Olivia.