Y/N rejser til Canada i december, og skal gå i skole der hele julen, for at få opfyldt sin mors ønske om en hvid jul.
I midten af det hele møder hun Park Jimin, ham som hun ikke kan udstå.... eller modstå.
-Afsluttet-
Denne historie vil jeg upload...
Y/N P.O.V Jeg vågnede af at jeg hørte døren åbne. Min mor kom ind på mit værelse. "Y/N, kl er lidt over 10, hvis du vil have morgenmad inden den bliver kold burde du nok stå op nu" Sagde min mor. "Kommer" Mumlede jeg med min hæse morgenstemme. Jeg hørte døren lukkede, så min mor var nok lige gået ud. Jeg stod langsomt ud af sengen, og gik bare direkte over til mit skab for at få noget tøj på.
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
Jeg havde været oppe i nogle timer. Min mor var ved familien Park's hus. Hun ville spørge dem om noget angående juleaften. Jeg stod og kiggede ud af vinduet. Jeg prøvede at følge med i min mors samtale med Jimin's forældre. De stod og talte foran deres hoveddør. Lige pludselig så jeg Jimin kom gående og stod derefter i dørkarmen. Hans pludselige overrasket ansigtsudtryk ændrede sig til et koldt et. Hvad er der blevet sagt siden han skal reagere på den måde? Lige bagefter spejdede han over mod vores hus vinduer, indtil han fandt det jeg stod i. Jeg stivnede. Vi havde øjenkontakt i nogle sekunder før han vendte sig om og smækkede døren i. Vores forældre så lige så overrasket ud som jeg gjorde.
Hvad var der blevet sagt?
Efter lidt tid kom min tilbage. "Ømm mor, ved du hvorfor Jimin blev så sur?" Spurgte jeg. "Nej det ved jeg ikke" Sagde hun. "Hvad sagde i før han smækkede døren?" Spurgte jeg igen. "Det kan jeg ikke huske..... eller faktisk så tror jeg at jeg gentog at vi skulle rejse den 25." Sagde hun.
Åhhh nej
"Hvorfor da? Kender i to hinanden?" Spurgte hun, Jeg havde helt glemt at hun ikke vidste noget om os. "Altså ja, vi går jo på samme skole" Svarede jeg.
"Nåå ja. Forresten talte vi også om hvilket mad vi vær især skulle bringe, og vi skal tage salaten og kartoflerne med. De er lige kørt ud for at handle anden som vi også skal have og nogle andre ting" Sagde min mor og smilede til mig. "Jeg tror det bliver hyggeligt" Fortsatte hun.
Det gav mig en ide. "Jeg tror lige at jeg går en tur" Sagde jeg og gik ud i gangen for at tage sko på. Hvis hans forældre ikke var hjemme var der måske mulighed for at jeg kunne tale med ham i fred. Jeg tror også at jeg var også klar til at lytte til hvad han havde at sige.
Jeg luntede de få meter over til hans hus, og bankede på døren. Ca 30 sek efter blev den åbnet. "Lad mig forklare" Sagde jeg og gik direkte til pointen. "Hvis du ikke vil lytte til mig, vil jeg heller ikke lytte til dig" Sagde han og lukkede døren kraftigt i. Jeg lukkede øjnene. For at være helt ærlig havde jeg allerede forventet det lidt, det gjorde bare stadig ondt. Jeg ringede på igen, men denne gang åbnede han ikke end gang døren. Måske havde bare brug for tid, ligesom jeg havde. Jeg gik tilbage til mit hus.
"Det var da en kort tur" Sagde min mor da jeg var kommet ind i stuen. "Jah" Svarede jeg.
"Y/N, din far kommer snart. Han vil gerne tilbringe lidt tid med dig" Sagde min mor lidt forsigtigt. Jeg nikkede bare. Det var stadig lidt mærkeligt at sige ordet far igen.
~
Min far var lige trådt ind ad døren. Det var en eller anden tom stemning i mellem os. "Er der noget bestemt der får dig til at komme?" Spurgte jeg. Han kiggede mig dybt i øjnene før han sagde noget.
"Hør, jeg vil gerne have at det skal være normalt i mellem os, og jeg vil meget gerne tilbringe min forsømte tid sammen med dig, hvis du selfølgelig også vil."
"Selvfølgelig vil jeg det, jeg skal bare lige vende mig til det" Svarede jeg ærligt og smilte til ham og han smilte tilbage.
Vi besluttede at gå en lang tur for at tale om alle de ting der var sket i mellemtiden. Han var egentlig rigtigt sjov. Han fik mig i et øjeblik til at glemme alt om Jimin. Det var mere afslappet i mellem os, og det var rart.
